6 t/u rengøringsstilling på Østerbro!

Oprettet 17 jan, 2024

Valby

Fuldtid

Fastansættelse

Valby

Fuldtid

Fastansættelse

DUOS A/S

 DUOS A/S

Er du fleksibel, har en god sans for orden og kan arbejde 6 timer pr. uge fordelt over to hverdage i dagtimerne? 

Om opgaven 

Du hjælper en familie med praktisk hjælp og rengøring, så mor kan få mere overskud i hverdagen til sine to søde tvillingedrenge, hvoraf den ene har et handicap, som hedder Cornelia de Lange. 

Arbejdstid:

6 timer pr. uge fordelt over 2 dage, som primært vil ligge i dagtimerne. 

Om dig:

Du har en skarp ordenssans og tager selv initiativ til at få hjemmet til at se pænt ud. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende arbejde, men det vigtigste er, at du kan lide at give en hånd med og gøre hjemmet rent og ryddeligt. 

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering – og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ – DUOS

 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk