Dækmontør til Euromaster Vejle

Oprettet 15 nov, 2022

Vejle

Fuldtid

Fastansættelse

Vejle

Fuldtid

Fastansættelse

Euromaster

 Euromaster

Vil du være en del af vores team i Vejle Nord med et godt arbejdsmiljø og højt til loftet? Vi søger en dækmontør til lastvogn og industri med start hurtigst muligt – og vi glæder os allerede til at høre fra dig!

Vi er på jagt efter en ny kollega til vores center i Vejle Nord, hvor du bliver en del af et fantastisk team, og får en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt til loftet og fagligt stærke kollegaer, som alle arbejder hårdt med blik for vores tre værdier: Ærlighed, kundepleje og ekspertise. Vi er en del af Euromastergruppen, der er 100% ejet af Michelin. 

Jobbet omfatter dækservice indenfor lastvogn og industri. 

Vi har fokus på din faglige udvikling og videreuddannelse – og vi følger Industriens overenskomst og tilbyder pension, feriefridage og fritvalgsordning jf. denne. Herudover kan vi tilbyde dig en sundhedsforsikring og en fælles bonusordning. Hos Euromaster bliver du en del af en Michelin Ejet virksomhed med mange muligheder internt i koncernen.

LIDT OM DIG

  • Erfaring med dæk, og især lastvogn er en fordel, men vi hører også gerne fra dig hvis du blot har interesse for området. Vi sørger for grundig oplæring. 
  • Du arbejder selvstændigt – og trives med et arbejde, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag.
  • Du er fleksibel. I perioder kan der forekomme overarbejde, og der kan opstå behov for at veksle mellem andre centre.   
  • Du er klar til at tage ansvar og gå forrest for at hjælpe vores kunder bedst muligt. 
  • Gyldigt kørekort B er et krav. 

Vi har en positiv og uformel omgangstone, er glade for at gå på arbejde hver dag – og så er vi også ret stolte af at være en del af en organisation, som er Europamestre i medarbejdertilfredshed for 3. år i træk. Der er altid plads til spørgsmål og sparring, og vi lægger stor vægt på det gode sammenhold.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores centerleder Martin Eriksen tlf.: 28 43 94 79, eller på mail: vejlejgv@euromaster.com. Vi indkalder løbende til samtale og lukker annoncen, når vi har fundet vores nye kollega. Du starter efter aftale – gerne hurtigst muligt. 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!