Efterlønner/pensionist til kantine- og serviceassistent-vikariat med mulighed for fastansættelse +12 t/u

Oprettet 12 okt, 2022

Aarhus V

Deltid

Tidsbegrænset

Aarhus V

Deltid

Tidsbegrænset

FONDEN ÅRHUS MILJØCENTER

 FONDEN ÅRHUS MILJØCENTER

Vi søger en fleksibel assistent (gerne efterlønner/pensionist) til vores køkken- og serviceteam. Der er tale om et vikariat med mulighed for fastansættelse og ekstra vikartimer.

Opgaver:

Stillingen omfatter følgende arbejdsområder:

  • Oprydning og opvask i køkken
  • Lettere madtilberedning og anretning
  • Rengøring i kantineområde
  • Betjening af frokostkunder ved kasseapparat
  • Opdækning/afrydning/rengøring i konferencelokaler ved behov
  • Ved behov, tilstedeværelse og kontaktperson under arrangementer og lukning efter gæster i konferencelokaler eftermiddag/aften

Arbejdstiden er som udgangspunkt i køkkenet fast tirsdag og torsdag kl. 8-14.30, men ved behov skal du kunne rykke/forlænge arbejdstiden samt evt. møde ind andre dage på ugen til eftermiddag/aften i serviceteamet, hvor vi betjener vores konferencegæster. Det er derfor vigtigt, at du ved behov er positivt indstillet overfor at tage ekstra vagter.

Om dig:

Du er fleksibel, servicemindet og imødekommende overfor vores lejere og mødegæster. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for, at der findes løsninger på pludseligt opståede situationer. Det er vigtigt, at du forstår at indgå i samarbejdsrelationer og er at omstillingsparathed ikke er fremmed for dig. Det er desuden vigtigt, at du taler dansk. Det er ikke et krav, at du er uddannet indenfor køkken, men hygiejnebevis er en fordel. 

Vi tilbyder:

Du kommer til at indgå i et mindre team af engagerede kolleger med et godt sammenhold og med en uformel og humoristisk omgangstone, hvor vi hver især tager ansvar for egne arbejdsområder, går den ekstra mil og hjælper hinanden med vores opgaver, når der er travlt. Du vil få en spændende arbejdsplads med afvekslende opgaver og til tider fart over feltet. Af personalegoder kan vi bl.a. tilbyde sundhedsforsikring, tandforsikring, pensionsordning, frokostordning og fri adgang til motionsrum.

Om Ecopark:

Ecopark er en grøn udviklingspark for iværksættere og mindre virksomheder, der vil drive deres forretning i innovative omgivelser. Vi huser +50 forskellige virksomheder under samme tag. I tillæg til vores kontorudlejning, driver vi en konferenceforretning, hvor udlejning af lokaler til møder og konferencer, med forplejning fra vores egen økomærkede kantine, er kerneydelsen. 

Ansættelse: Fast 12 timer/uge + evt. planlagte ekstra timer og tilkaldevikartimer

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 26. oktober 2022 – vi læser ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning straks

Forventet tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontaktperson:  Kantineleder Nikoline Lagerberg, tlf: 8744 1136 (kontaktes mellem kl. 8-10 – eller på mail: nal@ecopark.dk) eller sekretariatsleder Sidsel Westh-Hansen, tlf: 87447902 – swh@ecopark.dk

Kontakt info: