Keramikcafe Møllehuset og Den Blå mad- og sommerbar søger medarbejdere!
God service og glade gæster – vil du være med i teamet i 2023?
Vi søger medarbejdere til at hjælpe os med det daglige arbejde i hhv. Keramikcafé Møllehuset og “søstervirksomheden” Den Blå. Keramikcaféens sæson løber fra medio februar t.o.m. efterårsferien (uge 42), mens Den Blås sæson løber fra 1. april-31.august.
Keramikcafé Møllehuset er en familiedrevet café på bakketoppen ved Vennebjerg Mølle, lige inden Lønstrup by. Caféen har dagligt åbent fra kl. 10.00 – 17.00 (med undtagelse af mandag, hvor der er lukket) og har mange søde gæster, som besøger os i løbet af året. Der er gæster både fra ind- og udland, så sprogkundskaber (engelsk/tysk) er et plus. Udover cafédrift laver ejerne — Kerstin og Martin — egen keramik og producerer håndbrygget øl (Lønstrup Bryghus).
Vi har brug for hænder både i caféen og i opvasken til at servicere dem, som besøger os. Du skal have mod på forskellighed i opgaverne: kundebetjening, afrydning og opvask samt rengøring når cafeen lukker. Du skal være “vågen”, opmærksom på dine kolleger og god til at arbejde i et team. Det er vigtigt for os at du er venlig og imødekommende over for vores gæster og vil være med til at gøre det sjovt både at være besøgende og ansat hos os. Det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring med kundeservice fra lign. jobs — men har du den rette indstilling og gåpåmod er det ikke et krav!
Den Blå mad- og sommerbar er som før nævnt en “søstervirksomhed” til Keramikcaféen, beliggende i den Gamle Biograf i Lønstrup. Sommerbaren åbner for sin 2. sæson til påske (1. April 2023). Hvor Keramikcaféen primært serverer brunch og kaffe/kage, er fokus i Den Blå mere på den gode frokost og aftensmad af lokale, friske råvarer samt en festlig bar-stemning. Åbningstiderne her er derfor fra ca. 12.00-00.00 — afhængigt af hvor i sæsonen vi befinder os. Her er der ligeledes brug for medarbejdere til at varetage opgaver i restauranten såvel som i opvasken. I Den Blå arbejder vi som et mindre team, og derfor er det af enorm stor vigtighed, at du brænder for at skabe en god stemning omkring dig og være med til at sørge for den bedste oplevelse for gæsterne.
Som ansat kan du forvente at få timer i begge afdelinger. Afhængigt af personen kan vi tilbyde deltid eller mere eller mindre fuld tid. Det er vigtigt for os at finde de helt rigtige mennesker til at være en del af vores hold – vi håber at det er dig!
Løn og arbejdstid efter aftale, evner og engagement.
Spørgsmål til jobbet og din (motiverede) job-ansøgning samt CV kan sendes til mail: martin@mollehuset.com — send gerne din ansøgning hurtigst muligt!
Ansættelsessamtaler afholdes løbende frem til sæsonstart.
Er du interesseret, kan du læse mere om Keramikcafe Møllehuset på www.mollehuset.comog Den Blå på www.denblaa.comog tag også gerne et kig på vores Instagramkonti for både Keramikcafé Møllehuset (@keramikcafemollehuset), Lønstrup Bryghus (@loenstrupbryghus) og Den Blå (@den_blaa), hvis du er nysgerrig.