Handicaphjælper, udelukkende kvinder, til fast stilling søges

Oprettet 1 okt, 2022

Ishøj

Deltid

Fastansættelse

Ishøj

Deltid

Fastansættelse

Connie Nissen

 Connie Nissen

Jeg søger en handicaphjælper til en fast stilling på gennemsnitligt 27,5 timer pr. uge. 33 timer/22 timer på skift efter fast rullende vagtplan. Vagterne vil være af 11 timer fra klokken 09.00 om morgenen. Der kan forekomme ekstra arbejde. Dette aftales naturligvis på forhånd. Vagtplanen er helt fast, så du vil kende dine vagter flere år frem i tiden. Bytning af vagter indbyrdes kan foretages, men aldrig deling af en vagt. Der vil være vagter på både hverdage samt weekend.

Lønnen er hverdage indtil klokken 17.00 kr. 143,05, lørdag 185,97, søn og helligdage 214,56. Tillæg for aften/natarbejde. Der er ikke nattevagter. Pension efter 8 måneders ansættelse.

Er du studerende og kan arbejde som ovenstående, er du meget velkommen til at søge, dog forventer jeg, du ønsker ansættelse af længere varighed, mindst 2-3 år. Det “grå guld” skal bestemt ikke holde sig tilbage for at søge. Udelukkende kvinder søges til stillingen.

Jeg er 58 år. Jeg har forskellige somatiske sygdomme/diagnoser. Ingen psykiske eller kognitive lidelser. Dette betyder, du udelukkende skal være mine arme og ben. Hovedet fejler intet. Jeg har bl.a. sclerose og gigt.

Jeg bor alene i mit eget parcelhus med stor have tæt på marker og grønne områder. 

Du skal være indstillet på et arbejde, hvor du har megen alene-tid, dog med et øje/øre på mig. Jeg har en del arbejde på det sociale område som sagsbehandler samt partsrepræsentant/bisidder i sager på kommuner på Sjælland. Du skal derfor have god erfaring i at køre bil, da du også skal være min chauffør i min Ford Transit.

Bøger, lektier, strikketøj, PC og andet kan være din underholdning. Der er et hyggeligt værelse til rådighed. Mad og drikkevarer medbringer du selv.

Jeg søger en stabil hjælper med en god portion situationsfornemmelse. Der vil være flere rutinemæssige opgaver. Dem skal du være nogenlunde god til at kunne huske. Naturligvis ikke fra dag et :-), men det skal ligge naturligt for dig at tage ansvar og have styr på dine faste opgaver. 

Arbejdsopgaver er bl.a. hjælp til bad, toiletbesøg, påklædning, madlavning, rengøring, kørsel for mig, ledsagelse til møder, kurser, sociale arrangementer og andet, lettere havearbejde med mig, en masse håndsrækninger og….ja, alt hvad jeg ellers selv ville gøre med mine hænder og ben. Jeg kan selv en masse småting, hvor du evt. blot skal støtte mig i gøremålene.

Du behøver ikke have erfaring som handicaphjælper….der er alligevel meget stor forskel på os, der har brug for hjælp. Men du skal have sat dig ind i, hvad det vil sige at hjælpe et andet menneske uden at være en del af dette menneskes sociale omgngskreds. Du skal være indstillet på et job, hvor du oftest er “en flue på væggen”. Mine hjælpere har været ansat hos mig i mange år, gennemsnitligt 16 år. Jeg vægter et sundt arbejdsmiljø meget højt. Men det betyder ikke, vi sidder og drikker kaffe sammen og hygger foran TV. Jeg har en stor omgangskreds, en skøn familie og meget arbejde. Når jeg blot er mig, har jeg et stort behov for bare at være mig og lade op.

Jeg har to små toy-pudler, så det er et must, du kan lide hunde og gerne lader dem komme til dig for at blive nusset, kælet og leget med. Den ene er en hvalp på 8 måneder:-) 

Der vil blive holdt løbende ansættelsessamtaler. Findes den rette til jobbet, vil dette opslag blive taget ned inden ansøgningsfristen.