Vi søger en receptionist / studerende / sekretærmedhjælp til vores dynamiske klinik, hvor vi har høj faglig standard og ordentlig service. Her bliver du en del af vores energiske team og skal i samarbejde med vores andre sekretærmedhjælpere bistå klinikkens to faste sekretærer med at yde en god service overfor vores patienter.
Vi søger dig, som kan varetage én fast ugentlig lukkevagt (4-6 timer ugentligt), samt kan være vores fleksible hjælper, når vi har brug for akut hjælp.
Dine arbejdsopgaver:
Imødekommende modtagelse af patienter og registrering af deres ankomst
Afregning med patienter og forsikringsselskaber
Booking af aftaler
Telefonpasning med et smil på stemmen
Arkivering og indscanning af dokumenter
Forskellige administrative opgaver
Rengøring efter lukketid
Vi forventer at du:
er smilende, serviceminded og imødekommende
kan arbejde selvstændigt, da du vil være ene sekretær i receptionen
er fleksibel og klar til at arbejde ekstra i ferieperioder, samt kan møde med kort varsel ved sygdom etc.
er klar på at blive oplært i vores it-system KirCACS
er seriøs, omhyggelig og præcis og har situationsfornemmelse
bor i lokalområdet
har et godt øje for om klinikken fremstår pæn og præsentabel
er studerende eller har anden indkomst
er fyldt 18 år
Du vil sammen med vores andre sekretærer blive ansvarlig for rengøring af klinikken efter lukketid, så den altid fremstår pæn og præsentabel. Du vil blive oplært grundigt i rengøringsrutinerne, så det er nemt at gå til.
Når vores sekretærer eller sekretærmedhjælpere bliver syge e.l. har vi akut brug for din hjælp, så vi vægter din fleksibilitet højt.
Medhjælper vagterne (hvor du varetager én om ugen) ligger mandag kl 14:30-22, torsdag kl 15:45-22 og fredag kl 14-18, hvorfor det er nemt at få til at passe med studie. Ekstra vagter aftales løbende i samarbejde med de andre sekretærmedhjælpere samt sekretærer. Du skal være indstillet på at bytte både enkelte og faste vagter ved behov, så alle kan få deres studie og arbejde til at passe sammen.
Oplæring vil ligge efter aftale med jobstart hurtigst muligt herefter.
Vi er en energisk arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone.
Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne ansøgning og CV afsted allerede nu til klinikkoordinator Anita på job@orekirosund.dk