Kan du lide at lave mad og vil du gå arm i arm med tanten over alle tanter? Så er det tid til the hos Tante Olga!

Oprettet 14 okt, 2022

København V

Deltid

Fastansættelse

København V

Deltid

Fastansættelse

Tante Olgas børnehus

 Tante Olgas børnehus

Tante Olga er en, humoristisk, hjertevarm, karismatisk og til tider temmelig fjollet dame i sin bedste alder. Engang i tidernes morgen drog hun ud i den store verden fra København, for at bosætte sig i Amerika. Her tager hun på vildmarksture og møder indianere, cowboy´dere, vilde dyr eller tager en fin kjole på og udforsker byens kulturer. Hun er nysgerrig på livet og mennesker, er vild med børn og vil skabe et sted med plads til den gode barndom i institutionslivet. Derfor har hun dette børnehus.

Som du ser, er pladsen trang, helt tæt på Tante Olgas barm. Men vi vil rigtigt gerne gå arm i arm med dig, hvis du kan se dig selv i beskrivelsen af Tante Olgas hjertevarme og rummelige sjæl.

Du kan se dig selv i nogle af nedenstående punkter:

  • kan lide at lave mad
  • kan lide at arbejde selvstændigt i et dejligt stort køkken
  • kan udarbejde madplaner, der sikrer børnenes sundhed og hvad de fysisk kan spise i vuggestuealderen
  • holder overblik og har ordenssans (måske kender du allerede til egenkontrol)
  • har gode dansksproglige kompetencer, skriftligt som mundtligt
  • har it-kundskaber, så du kan handle på internettet og føre egenkontrol i E-smiley
  • kan gøre dig fortrolig med fødevarestyrelsens og kommunens retningslinjer

 Vi tilbyder:

Cirka 20-25 timer i et dejligt stort køkken i Vesterbros livlige bymidte, hvor 24 af de skønneste vuggestuebørn vil nyde godt af din mad. Ønsker du at arbejde tættere sammen med Tante Olgas ildsjæle, og er du, udover madlavning, også vild med at arbejde med børn, er vi åbne for en kombinationsstilling.

Mange års erfaring er ingen forudsætning – vi går som skrevet arm i arm i Tante Olgas Børnehus og hjælper dig godt på plads i huset, som er fuld af skønne, empatiske, dygtige og sjove kolleger.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Du kan få mere information om stillingen hos leder Sara Kjær på 5250-2790 fra uge 43. Der afholdes løbende samtaler. Ring endelig!