KONTAKTPERSON FOR MAND MED SYNS- OG HØRETAB – REBILD KOMMUNE

  • Deltid
  • Fastansættelse

Del opslag:

Er du på udkig efter et spændende job og trives du med at gøre en stor forskel for et andet menneske, så er jobbet som kontaktperson måske noget for dig.

På vegne af Rebild Kommune søger vi en kontaktperson til en mand i starten af 60’erne med kombineret syns- og høretab. Kommunikationen med ham foregår ved tydelig og direkte tale.

Stillingen er med varierende timetal fra tre til syv timer én gang ugentlig (mandag). Den nærmere arbejdstid aftales løbende. 

Derudover er der en puljetimer, som kan benyttes efter behov til for eksempel kurser.

Opgaver

Din overordnede opgave som kontaktperson er at fungere som øjne og ører for manden i situationer, hvor hans egne forudsætninger ikke længere slår til.

Det indebærer blandt andet at ledsage, beskrive omgivelserne hvor I færdes (synsbeskrive) og støtte i forbindelse med kommunikation efter behov.

Opgaverne vil foregå både i og udenfor mandens hjem og består i ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne i forbindelse med blandt andet

  • indkøb
  • oplæsning og sortering af post
  • gåture og udflugter
  • kurser (kan også være med overnatning).

Det må forventes, at du i forbindelse med kurser er afsted flere dage, og at der derfor vil være overnatning. 

Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Det foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for det.

Du vil efterfølgende få løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter, hvor du også vil kunne møde andre kontaktpersoner. Dette er også lønnet. 

Vi forventer, at du

  • er nysgerrig 
  • er fleksibel
  • har humoristisk sans
  • taler klart og tydeligt dansk
  • er god til at formidle og synsbeskrive – eller er villig til at lære det.

Det er en fordel (men ingen betingelse), hvis du har kørekort.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. 

Du kan også se andre kontaktpersoner fortælle om arbejdet i disse korte videoer.

Du vil blive ansat i Rebild Kommune og aflønnet med løntrin 11. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Connie Møller på com@cfd.dk eller tlf. 2223 2095.

Send din ansøgning til aarhus@cfd.dk hurtigst muligt og senest den 18.oktober 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 28. oktober 2024.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 8. november 2024, er stillingen besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind