Kontaktperson til kvinde med syns- og høretab – Roskilde

Oprettet 24 okt, 2022

Roskilde

Deltid

Fastansættelse

Roskilde

Deltid

Fastansættelse

CFD

 CFD

Har du nogle timer til overs til at gøre en stor forskel for et ældre menneske med syns- og høretab?

På vegne af Roskilde kommune søger CFD en kontaktperson til ældre aktiv kvinde med kombineret syns- og høretab. Kommunikationen med hende foregår ved tydelig og direkte tale.

Kvinden bor centralt i Roskilde. Der er tale om timelønnet arbejde fire timer om ugen samt 100 puljetimer årligt, som kvinden kan anvende ad hoc til forskellige aktiviteter.

Der er behov for, at du kan være fleksibel i tilrettelæggelse af timerne, f.eks. ved behov for ledsagelse ved lægebesøg eller foreningsaktiviteter.

Om arbejdet

Dine arbejdsopgaver vil både være i og udenfor kvindens hjem.

Som kontaktperson er du ekstra øjne og ører for et andet menneske. Du skal bl.a. fungere som støtte ved brug af computer, ved telefonopkald og ved andre praktiske opgaver i hjemmet.

Derudover skal du ledsage kvinden til f.eks. indkøb og møder og beskrive omgivelserne, hvor I færdes. Hun er aktiv i foreningsliv, følger med i samfundslivet og er optaget af at holde sig i gang og velorienteret.

Inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som du får løn for. Det giver en god introduktion til arbejdet.

Du vil efterfølgende blive tilbudt løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter.

Om dig

Du kan passe godt til stillingen, hvis du kan se dig selv i dette:

  • mødestabil og fleksibel
  • tålmodig og har en god situationsfornemmelse
  • vant til at benytte pc
  • villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
  • taler klart og tydeligt dansk.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. 

Du bliver ansat af Roskilde kommune, og timelønnen er 141,35 kr. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Stine Jensen på stj@cfd.dk eller 2245 1972.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til stj@cfd.dk. Der vil blive afholdt samtaler løbende. 

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Kontakt info: