Er du serviceminded, selvstændig og klar på at sprede glæde i hjertet af København?
Vi er en nyåbnet isbutik på Købmagergade, lige foran Rundetårn, og vi søger en dedikerede medarbejder til at blive en del af vores team.
Om butikken
Vi holder åbent året rundt fra kl. 08:30-17, alle ugens 7 dage.
Om sommeren bliver butikken et populært spot for turister, mens vi om vinteren fokuserer på at pleje vores stamkunder.
Derfor er høj kvalitet i kundeservice essentiel, og du skal være klar til at byde hver kunde velkommen med et smil.
Dine opgaver
– Sælge is, kaffe og kage
– Sikre, at butikken altid fremstår pæn og præsentabel
– Give byens bedste kundeservice – hver eneste gang
– Arbejde selvstændigt og kunne håndtere butikken alene i vintermånederne
– Samarbejde med kollegaer i sommermånederne, hvor der vil være mere personale på vagt
Vagtskema
Vi søger en medarbejder der kan arbejde på skift:
– Uge 1: Mandag til torsdag
– Uge 2: Fredag til søndag
Der er også mulighed for kun at have vagter i weekenden såfremt du stadigt går i skole
Om dig
– Du er præsentabel og har en udadvendt personlighed
– Du brænder for god kundeservice og evner at få kunderne til at føle sig som gæster
– Du kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og trives i et miljø, hvor der kræves både effektivitet og en smilende indstilling
– Erfaring fra detailhandel, café eller lignende er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
– En timeløn på 135 kr.
– Et spændende og varieret arbejde i hjertet af København
– Mulighed for at blive en del af en nyåbnet butik, hvor din indsats virkelig gør en forskel
Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til kontakt@gelateria1946.dk og fortæl os, hvorfor netop du er den rette til jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig!