Solgaven Valby søger rengøringsmedarbejder

Oprettet 21 mar, 2024

Valby

Valby

Solgaven Valby Rengøring

 Solgaven Valby Rengøring

Kunne du godt tænke dig at blive en del af et fagligt stærkt serviceteam med afvekslende opgaver og fokus på at gøre borgerens hverdag endnu bedre?

Solgaven Valby søger en rengøringsmedarbejder til serviceteamet pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Solgaven Valby åbnede dørene i maj 2019 som et moderne plejecenter med tilknyttet aktivitetstilbud. Vi har brug for en dygtig rengøringsmedarbejder, som sammen med sine kollegaer i serviceteamet kan understøtte vores værdier og ambitioner om faglighed og stabil drift.

Målet for Solgaven Valby er at understøtte blinde og svagsynedes selvstændighed og selvhjulpenhed, skabe de bedste vilkår for følelsen af hjemlighed og dermed sikre rammer om fællesskaber og sociale relationer. Solgaven Valby består af 93 plejeboliger og 25 ældreboliger samt et stort aktivitetscenter og er beliggende centralt tæt på København Syd Station (det tidligere Ny Ellebjerg Station).

Din arbejdstid vil være 30 timer pr. uge. Arbejdet er planlagt i en 3-ugers rulleplan med arbejde hver 3. weekend og vil som udgangspunkt ligge fra kl. 07.00-13.00 på hverdage og kl. 07.00-12.00 i weekender, der vil forekomme aftenarbejde og arbejde på helligdage. Arbejdet vil bestå af en vekslen mellem servering af morgenmad i afdelingskøkken og rengøring af boliger og fællesområder.

Vi tilbyder

  • afvekslende arbejdsopgaver
  • arbejde med beboerkontakt
  • at du bliver en del af et mindre team, som løser opgaverne i fællesskab
  • fokus på et godt arbejdsmiljø
  • arbejde i et nyt og moderne hus

Vi forventer, at du

  • har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • er mødestabil og kommer til tiden
  • kan læse dansk og tale et dansk, som er let at forstå
  • har lyst til at være en del af vores beboeres hverdag og bidrage positivt til denne
  • har en stor forståelse for vigtigheden af hygiejne, både personligt og i forhold til løsning af arbejdsopgaverne
  • har det godt med skiftende og afvekslende arbejdsopgaver

Har du lyst til at være med til denne spændende og unikke opgave? Så send en ansøgning til os.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst.

Solgaven Valby er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte leder for køkken og rengøring Daniel Bardenfleth på 2762 9268.

Søg via linket senest fredag den 12. april 2024
Ansættelsessamtale vil finde sted den 22. april 2024 i tidsrummet kl. 10.30-15.00.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.