Wilke søger telefoninterviewere i Odense

  • Odense C
  • Fuldtid
  • Fastansættelse

Del opslag:

Wilke søger interviewere til spændende markedsanalyseprojekter i Odense.

Wilke hjælper danske virksomheder med at blive klogere på mennesker og deres holdninger. Det gør vi gennem telefoniske interviewes, og det er her, du som interviewer kommer ind i billedet. Du vil få ansvaret for at indsamle data til flere af landets største virksomheder.

Som interviewer er din primære opgave at ringe til virksomheder og gennemføre telefoniske interviews med respondenter. Arbejdet foregår på vores kontor i Odense og der er ikke mulighed for at arbejde hjemmefra.

Jobbet er freelance. Vi kan tilbyde et job med mulighed for justering af antal timer, som passer netop dig. Vi søger primært medarbejdere der kan arbejde 20+ timer om ugen i dagtimerne mellem 8:00-16:00.

Om dig

Du er kvalitetsbevidst og har lysten til at lære og udvikle dig personligt og fagligt.

Din alder er underordnet – vi har medarbejdere i alle aldersgrupper. Vi har skabt et rigtig godt socialt arbejdsmiljø, der vægtes meget højt.

Vi forventer at du er:

  • Mødestabil
  • Fleksibel
  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Selvstændig
  • Kvalitetsbevidst
  • Du har gode danske sprogfærdigheder både tale og skivemæssigt.
  • Har gåpåmod og en naturlig tilgang til at kontakte respondenter

Vi skal nok sørge for at klæde dig på og give dig de redskaber og værktøjer, der er nødvendigt for at blive en god interviewer.

Praktisk info

Som interviewer hos Wilke kan du forvente:

  • At blive en del af et stort team fordelt i hele landet
  • Vagtfleksibilitet
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Fast timeløn på DKK 125 plus feriepenge
  • Grundig oplæring, briefing og samtaler i løbet af dine vagter med nærmeste leder
  • En flad organisation med mulighed for at få mere ansvar

Hvem er Wilke?

Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi arbejder for nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og anbefalinger til vores kunder.

Som interviewer bliver du en del af Wilkes Fieldwork afdeling med omkring 200 medarbejdere.

Ansøgning

Send en ansøgning, der beskriver din nuværende situation – om du er ledig, i job, studerende, efterlønner eller pensionist inkl. alder, bopæl samt hvorfor du søger jobbet. Beskriv også gerne hvilke overvejelser du har gjort dig med hvad der skal til at blive en god interviewer i forhold til dine erfaringer og kompetencer. Beskriv dine erhvervserfaringer – kort og præcist.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Send din ansøgning og CV til: job@wilke.dk

Angiv [Telefoninterviewer – ”NAVN”] i emnefeltet

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind