PS Bar & Grill City søger en deltidstjener

Oprettet 8 jul, 2024

København K

Deltid

Fastansættelse

København K

Deltid

Fastansættelse

PS Bar & Grill - City

 PS Bar & Grill - City

Hvem er vi?

PS Bar & Grill trækker inspiration fra madkulturer over hele verden, med særlig vægt på det amerikanske, sydeuropæiske og sydamerikanske køkken. Vores mål er at give vores gæster en komplet oplevelse, hvor de kan nyde drinks før middagen, lækre snacks og social dining. I weekenderne skaber vores DJ en livlig atmosfære i de sene aftentimer.

Hvem er det vi leder efter?

Vi leder efter en dynamisk tjener til at blive en del af vores store restaurantteam i hjertet af byen. Vi stræber efter at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster og søger en tjener, der ønsker at bidrage med positiv energi. Stillingen er på deltid, 10-25 timer om ugen, med mulighed for skiftende vagter både til frokost og aften. Med åbningstider alle ugens syv dage tilbyder vi en spændende og varieret arbejdsuge.

Du bliver en del af et socialt arbejdsteam, der prioriterer godt samarbejde på tværs af køkken, bar og gulv. Erfaring er klart et plus, men ikke et must; vi ser helst, at du har et ønske om at dygtiggøre dig yderligere i faget. Der er gode muligheder for at få større erfaring med mad- og vinsammensætninger og lære om basale cocktails.

Hvordan ser din dag ud?

Dine arbejdsopgaver er alsidige og kan bestå i at klargøre restauranten om formiddagen til dagens gæster, tage imod bestillinger og komme med personlige mad- og drikkeanbefalinger. Vi gør en dyd ud af, at vores restaurant skal være indbydende og hyggelig. Du vil derfor også være med til at sørge for, at lokalerne altid fremstår pæne og rene.

Under service vil du være en central del af teamet, hvor du med et smil og god energi sikrer, at gæsterne får en uforglemmelig oplevelse. Du vil også være ansvarlig for at håndtere betalinger og være klar til at assistere resten af teamet for at sikre en smidig service.

Om aftenen, især i weekenderne, kan du se frem til en festlig atmosfære med musik fra vores DJ, hvor du vil bidrage til den gode stemning og sikre, at vores gæster har en fantastisk aften. Fleksibilitet og evnen til at bevare overblikket i travle perioder er derfor afgørende.

Som ansat hos os tilbyder vi flere personalefordele:

  • Professionel udvikling med karrieremuligheder inden for branchen
  • Mulighed for at komme på lederuddannelse og sommelieruddannelse
  • Et gratis fitness medlemskab
  • 30% rabat på vores restauranter i Sovino

Hvis du ønsker at arbejde et sted med et socialt fællesskab i en livlig atmosfære, så send en ansøgning vores vej!