Servicemedarbejdere til Undervejsrengøring Fredericia

Oprettet 5 jul, 2024

Fredericia

Fuldtid

Fastansættelse

Fredericia

Fuldtid

Fastansættelse

DSB, Fredericia Station

 DSB, Fredericia Station

Kunne du tænke dig…?

  • Et job fyldt med service og kundekontakt fra du møder til du går hjem
  • Et job hvor du er i bevægelse og får frisk luft
  • En arbejdsplads med gode kollegaer og plads til forskellighed

Hvis svaret er ja, så læs mere her og søg jobbet som Servicemedarbejder til Undervejsrengøring.

Mød dine kommende kollegaer Vi ser frem til at byde dig velkommen til Stationsservice, hvor vi tilsammen er 300 kollegaer, der hver især arbejder med at give de over 500.000 daglige kunder en god oplevelse på vores stationer.

Når du møder ind på Fredericia Station, bliver du taget imod af dine 16 kollegaer, som byder dig velkommen med åbne arme.

Britta fortæller:

”Vi har det rigtig godt sammen i teamet. Vi går meget op i at støtte hinanden og have det sjovt sammen”

Dine opgaver Du får en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver, der til sammen gør at kunderne oplever god service og at togene er rene og pæne.

En typisk arbejdsdag begynder med, at du mødes med dine kollegaer. I fordeler dagens opgaver over en kop kaffe. Derefter stiger du ombord på dit første tog og starter din rengøringsrutine, hvor du blandt andet gør togets overflader og toilettet rene samt tømmer skraldespande.

Når arbejdsdagen er slut, har du rengjort ti tog, ydet handicaphjælp og fået mange kunder til at smile, fordi du har besvaret deres spørgsmål og gjort deres rejse bedre.

Britta fortæller:

”Der er gode arbejdsvilkår i DSB, og vi får rigtig god oplæring. Vi har mulighed for at tage kurser for at blive dygtigere og der er mulighed for at skifte job internt i DSB”.

De vigtigste opgaver er

  • Rengøring
  • Kundeservice
  • Kvalitetskontrol af eget udført arbejde
  • Opfølgning på kvalitetsmålinger
  • Informationsdeling med kollegaer

Hvem er du? Jobbet indeholder mange forskellige opgaver og der vil være situationer og i togene, hvor du pludselig skal løse opgaver, der er vigtigere end dem, du er startet på. Derfor er det vigtigt, at du kan lide når planerne ændrer sig, at du kan lide at udføre opgaver alene og har et godt overblik.

Da en del af din arbejdsdag går med at hjælpe kunder, er det vigtigt at du er imødekommende og kan lide at tale med mennesker.

For at klare sig godt i jobbet er det vigtigt, at du

  • læser, taler og skriver dansk
  • kan anvende (office-pakken) og smartphone
  • fremstår præsentabel i tjenesten
  • er mødestabil
  • har erfaring/interesse for rengørings- og servicebranchen

Hvad tilbyder DSB? Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst.

Derudover kan du se frem til

  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Dine arbejdstider Vi søger to medarbejdere til vores team i Fredericia, hvor arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 04:00 til 23:00, med arbejde hver anden weekend og en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Søg nu – det tager kun 10 minutter Ansøgningsfristen er d. 26. juli.

Vi afholder samtaler løbende, så ansøg nu!

Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Holdleder Mette Hansen, på hverdage mellem 8-12 på tlf. 24 68 10 93

Vi ser frem til at høre fra dig!