Teknisk servicemedarbejder med stort servicegen og håndværkersnilde til Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Oprettet 10 jul, 2024

København N

København N

Københavns Kommune - Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro

 Københavns Kommune - Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Vi søger en medarbejder til vores serviceteam i Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro (BIN). Stillingen er 30-37 timer om ugen. Opgaven består i at understøtte driften, så der sikres en stabil drift. I praksis betyder det at understøtte, at medarbejderne er ‘på hjul’.

Hjemmeplejen BIN består af flere forskellige adresser dog med Fensmarksgade som daglige base, og der er ca. 370 medarbejdere bestående af sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere, en stab, en administration og en ledergruppe på 10 ledere. Vi er en arbejdsplads med uformel tone og fantastisk arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet.

Du får en afvekslende arbejdsdag, hvor ingen dage ligner hinanden og hvor det er naturligt, at du sammen med det øvrige team på fem medarbejdere tager ansvar for den fælles opgaveløsning med forskelligartede arbejdsopgaver, og altid kan sikre driften i vores hjemmepleje, så vores borgere får den omsorg og pleje, de har brug for. Derudover har vi tænkt, at du skal være vores cykelansvarlig og stå for vedligehold, servicering og småreparationer af både vores mange el-cykler og få trædecykler. Vi giver den nødvendige kompetenceudvikling via forskellige kurser på AMU.

Arbejdets indhold

  • praktiske opgaver herunder mindre håndværksmæssige opgaver
  • kontakt med leverandører og indhentelse af tilbud til større håndværksmæssige opgaver og større serviceopgaver ud fra kommunens rammeaftaler og andre leverandører
  • flytteopgaver, herunder etablering af kontorpladser og mødelokaler
  • vedligeholdelse og servicering af diverse elektriske maskiner såsom kaffemaskine, vaskemaskiner og opvaskemaskiner
  • cykelansvarlig og varetagelse af vedligeholdelse og reparation af både el-cykler og trædecykler
  • kørsel af el-biler, cykler og scootere, når disse skal til reparation eller service på værksted
  • forefaldende og ad hoc-opgaver, herunder varetage dine kollegers opgaver ved fravær

Vi forventer, at du

  • har kørekørt til almindelig bil, hvilket er et krav, og at du skal være vant til at køre i bil herunder el-biler og el-scootere, hvorfor kendskab til disse er nødvendigt
  • er mødestabil, pligtopfyldende og har et stort servicegen
  • kan udføre mindre praktiske og håndværksmæssige opgaver, hvor du prioriterer kvalitet i arbejdets udførelse
  • kan have mange bolde i luften og trives med det
  • kan arbejde selvstændigt under ansvar og kan omgås mange forskellige mennesker
  • har økonomiske sans, så udgifterne holdes nede
  • vil være med til at etablere dit eget cykelværksted i kælderen, så du kan vedligeholde og udføre småreparationer m.m. på både el-cykler og trædecykler

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse, der ønskes besat hurtigst muligt. Forhandling af løn sker efter principperne i Ny Løn og som udgangspunkt efter FOA1 for teknisk personale.

Mere information
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Birgit Zak, leder af administration og service, på 5140 4571.

Søg via linket senest søndag den 4. august 2024
Vi holder samtaler tirsdag den 27. august.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.