ufaglært
ufaglært

2 ufaglærte produktionsmedarbejdere søges – Bliv en del af en moderne produktionsvirksomhed i Vejle

  • Fuldtid
  • Fastansættelse

  • Power People Syd ApS
Del opslag:

Er du typen, der godt kan lide at have hænderne i arbejdet? Trives du i en ren og moderne produktion, hvor kvalitet er en selvfølge, og hvor kollegerne hjælper hinanden? Så har vi måske dit næste job.

Power People Syd søger 2 produktionsmedarbejdere til en moderne industrivirksomhed i Vejle.

Der er tale om vikariater på henholdsvis 2 og 6 måneder, men for de medarbejdere, der viser engagement og gør et godt stykke arbejde, vil der være mulighed for fastansættelse.

En virksomhed hvor mennesker og kvalitet går hånd i hånd

Du bliver en del af en dansk produktionsvirksomhed med omkring 20 medarbejdere, hvor alle kender hinanden, og hvor ledelsen er tæt på hverdagen. Her er ingen lange kommandoveje – alle taler med alle, og hjælpsomhed er en naturlig del af kulturen.

Virksomheden producerer komponenter til drikkevandsforsyning, hvor kvalitet og præcision er altafgørende. Derfor bliver alle produkter kontrolleret og testet, inden de forlader produktionen. Det betyder også, at orden, rengøring og struktur er en naturlig del af arbejdsdagen.

Virksomheden har netop investeret massivt i fremtiden. Produktionsfaciliteterne er blevet udvidet, maskinparken bliver løbende moderniseret, og både produktion og medarbejderfaciliteter er blevet gennemgribende renoveret. Du møder derfor ind til lyse, rene og moderne arbejdsforhold med helt nye omklædningsrum, separate badefaciliteter og to personlige skabe til hver medarbejder.

Selvom virksomheden er moderne, er det stadig fællesskabet, der fylder mest. Der arrangeres løbende sociale aktiviteter som fælles morgenmad, gåture og andre arrangementer, fordi man tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en vigtig del af produktionen og får en afvekslende hverdag.

Arbejdet vil blandt andet bestå af:

  • Klargøring af råvarer til virksomhedens industriteknikere
  • Hjælp ved opstilling af bearbejdningscentre
  • Intern transport af materialer med stabler og andre hjælpemidler
  • Håndtering og rensning af metalspåner fra bearbejdningscentrene
  • Betjening af vaske- og slyngemaskiner til rensning af messing- og metalspåner
  • Klargøring af de rensede spåner til genanvendelse
  • På sigt mulighed for at hjælpe med opmålinger og kvalitetssikring

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra produktion eller industri – men du behøver ikke være faglært.
  • Har lyst til at lære nyt.
  • Kan arbejde struktureret og kvalitetsbevidst.
  • Er stabil og møder til tiden.
  • Trives med både selvstændige opgaver og teamwork.
  • Har truckcertifikat eller lyst til at tage det.

Vi tilbyder

  • Startløn på ca. 160 kr. i timen
  • Industriens Overenskomst
  • SH-betaling og  Særlig opsparing (Fritvalgskonto)
  • Pension
  • Feriepenge
  • Grundig oplæring
  • Moderne maskiner og nye produktionsfaciliteter
  • Et godt socialt fællesskab
  • Mulighed for fastansættelse

Arbejdstid

Mandag – onsdag
06.30 – 15.00

Torsdag
06.30 – 14.00

Fredag
06.30 – 13.00

Virksomheden holder sommerferielukket i uge 29, 30 og 31, og derfor ønsker vi at have begge stillinger besat inden ferien.

Klar til et job, hvor du bliver en del af holdet?

Hvis du søger en arbejdsplads med ordnede forhold, moderne faciliteter, gode kolleger og mulighed for at udvikle dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet de rette kandidater – så søg gerne allerede i dag.

 

Ps. Husk at følge vores facebookside for jobopdateringer. https://www.facebook.com/profile.php?id=61576331666728

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind