ufaglært
ufaglært

Barndommens Land søger en pædagogmedhjælper til børnehaven

  • København
  • Fuldtid
  • Tidsbegrænset

  • Københavns Kommune
Del opslag:

Har du erfaring med at arbejde med udsatte børn og familier, og vil du være med til at styrke børnefællesskaber, legekompetencer og sprog?

Så kom og vær med – vi har styr på fagligheden, strukturen og arbejdsfællesskabet – vi mangler blot dig.

I børnehaven arbejder vi fokuseret med læringsmiljøet, så vores børnegruppe kan trives og udvikles. Vi er en mangfoldig daginstitution med et højt fagligt niveau, masser af faglig sparring og ledelse, og så har vi en naturprofil, som vi hele tiden udvikler og styrker.

Hos os skal du synes, at det er spændende at arbejde med børn og familier i udsatte positioner. Vi arbejder med at alle er en del af et fællesskab, hjælper dem der er udadreagerende og har et udvidet fokus på forældresamarbejdet.

Vores ønsker til dig

I børnehaven har vi flere familier og børn i udsatte positioner, der har brug for, at du

  • kan give børn en tryg base med dit eget rolige nervesystem, masser af kram, kærlig opmuntring og positiv guidning gennem hele dagen.
  • kan dit relationsarbejde og har kendskab til sprogstrategier, kan benævne og sætte ord på og understøtte turtagning.
  • forstår vigtigheden af et tillidsfuldt forældresamarbejde som fundament for at barnet trives.

Du skal kunne arbejde selvstændigt med en gruppe af børn, og så forventer vi, at du er loyal overfor vores struktur og pædagogiske tilgang.

Vi kan tilbyde dig

  • Faglig ledelse og sparring, der styrker din udvikling.
  • En arbejdsplads med god stemning, hvor vi hjælper hinanden på tværs.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig.

Om Barndommens Land
Barndommens Land er en integreret institution, som i øjeblikket har ca. 115 børn i alderen 0-6 år fordelt på tre børnehavegrupper, fire vuggestuegrupper og en basisgruppe.

Vi har et stort hus med gode fysiske rammer og en stor legeplads med fantastiske legemuligheder. Vi har krea-rum, motorikrum og god plads til at dele os op i små grupper. Vi har også to naturværksteder, hvor vi kan tage naturen med ind og arbejde med alt fra grankogler til at undersøge dyr i terrarier.

Løn- og ansættelsesforhold
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Vikariatet gælder til 31. januar 2027 og er på 37 timer om ugen eller andet efter aftale.

Ansættelsesdatoen er den 1. oktober og gerne før.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Så tag fat i os, du er velkommen til at kontakte pædagogiske leder Kamilla Shanti Melgaard på 29 65 27 45 eller temakoordinator Julie på 29 41 23 65.

Søg via linket senest tirsdag den 8. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind