Pædagogmedhjælpere til Asebo
Vi søger pædagogmedhjælpere med opstart 16. november 2026 samt 1. december 2026, som brænder for hverdagen i en…
Opret en gratis profil, udfyld dit CV, og vi registrerer din interesse for jobbet.
Brænder du for at gøre en reel forskel i hverdagen for en ung med særlige behov? Trives du i et miljø, hvor relation, forudsigelighed og nærværende pædagogik er omdrejningspunktet? Kan du se dig selv være en del af et fagligt stærkt team? Så er det måske dig, vi søger til Grønnely.
Til afdeling Grønnely – beliggende på Søndermarken i Vejle og en del af Bifrost – søger vi en nattevagt, der har lyst til at arbejde i et solisttilbud for en ung på 15 år.
Om jobbet
Grønnely er et specialiseret tilbud under Bifrost i Vejle Kommune og er hjem for én ung på 15 år. Den unges udviklingsmæssige alder svarer til ca. 4–5 år, og det er derfor afgørende, at de voksne omkring den unge formår at møde den unge netop dér.
Den unge har behov for tryghed i relationen til de voksne og at kunne mærke, hvor den voksne er. Når de voksne er tydelige, rolige og forudsigelige, får den unge mulighed for at læne sig ind i den voksnes nervesystem og opleve ny levet erfaring med, at der er nogen som “griber mig”.
Som nattevagt på Grønnely skal du være vågen på din vagt, mens en rådighedsvagt kan tilkaldes. Din vigtigste opgave er at skabe ro og tryghed i nattetimerne, samt støtte den unge i at få en god start på dagen og komme godt afsted til skole om morgenen. I er altid 2 medarbejdere på arbejde, og sammen har I ansvaret for at skabe en tryg og overskuelig hverdag for den unge.
Der arbejdes i 7-7 ordning efter et 4 ugers rul (1 arbejdsweekend pr. 4 uger) og dine timer vil ligge i ulige uger med vagter af 9,5-12 timers varighed. Timetal op til 37 timer. I forbindelse med kurser, supervision og p-møder kan timerne være anderledes fordelt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
Faglighed og dokumentation
Om Bifrost
Bifrost er et fleksibelt tilbud i Vejle Kommune til børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder autismespektrumforstyrrelser og komplekse problemstillinger.
Vi arbejder helhedsorienteret og med stor respekt for det enkelte barn/unges behov og forudsætninger. Hos os vægter vi relation, tydelighed og faglig refleksion højt og tror på, at trygge rammer og kompetente voksne skaber de bedste muligheder for udvikling.
Bifrost er idrætscertificeret, og bevægelse, sansestimuli og kropslig læring er en naturlig del af den pædagogiske tilgang – altid tilpasset barnets behov og dagsform.
Vi prioriterer faglig udvikling og tilbyder løbende undervisning og temadage inden for blandt andet:
Vi tilbyder dig
Hos os får du et arbejde, hvor relationen er i centrum, og hvor din faglighed gør en reel forskel i et barns liv.
Ansøgningsfrist
Vi vil gerne have din ansøgning senest 21. oktober 2026.
Samtaler forventes afholdt
Vi afholder samtaler d. 27. oktober 2026
Har du lyst til at vide mere?
Har du lyst til at være en betydningsfuld voksen?
Hvis du trives om natten og kan se dig selv i specialpædagogisk arbejde som en vigtig og stabil voksen i et ungt menneskes hverdag – så glæder vi os meget til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Bettina Poulsen på tlf: 24 42 80 35 eller koordinator Maja Mølby Rasmussen på tlf: 21 19 92 71 på hverdage mellem kl. 09.00-14.00.
Oplysning om grundløn
Ansættelse sker efter din uddannelse. Pædagoger ansættes efter socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner § 4-7 forventet grundløn 32.863 kr. Social og sundhedsassistenter ansættes efter overenskomst for social- og sundhedspersonale § 3-6 forventet grundløn 29.424 kr. Pædagogisk assistenter ansættes efter overenskomsten for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter § 4-7 forventet grundløn 28.855 kr. Ergoterapeuterne ansættes efter overenskomst for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre § 3-5 29.825 kr. alle grundløn er oplyst på fuldtid og ekskl. pension
Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Vi søger pædagogmedhjælpere med opstart 16. november 2026 samt 1. december 2026, som brænder for hverdagen i en…
KØKKENHJÆLPER/KIRKETJENER SØGES TIL Aale-Linnerup Kirker pr. 1. januar 2027 Har du lyst til at være med til at…
Kan du arrangere et stjerneløb, en fodboldturnering eller finde på noget helt tredje? Er du pædagogisk nærværende og…
Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge? Er du stabil, ansvarsbevidst og møder hverdagen…
Er du god til nærvær, leg og relationer? Så er det dig, vi søger som pædagogmedhjælper Arbejdssted: Daginstitution…
Vi mangler en pædagogmedhjælper i vores vuggestue til en stilling på 35 timer fra start november eller snarest…

Har du ikke en profil? Opret dig gratis
Har I ikke en virksomhedsprofil? Opret en gratis profil