ufaglært
ufaglært

Kirketjener til Svogerslev Kirke, Roskilde Domprovsti, Roskilde Stift

  • Roskilde
  • Deltid
  • Fastansættelse

  • SVOGERSLEV KIRKEKASSE
Del opslag:

Svogerslev sogn søger en kirketjener (25 timer pr. uge) med tiltrædelse hurtigst muligt. Kirketjeneren indgår i et arbejdsfællesskab med kirkens øvrige medarbejdere.

 Vi søger en kollega, der er imødekommende, venlig og udadvendt og har en positiv indstilling til kirkelivet i folkekirken. Sammen med kirkens øvrige medarbejdere håber vi, du vil være med til at skabe gode rammer for menighedslivet.

Sognet er kendetegnet ved at være forstad til Roskilde med parcel- og rækkehuse og bærer præg af landsby, men i øvrigt en by med rigt kirkeliv, stor skole, gode dagligvarebutikker og en blandet befolkning aldersmæssigt.

 Sognet har 6 medarbejdere inkl. kirketjener.

 Ansvarsområder og opgaver:

·    De primære opgaver er:
·    Praktisk kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger
·    Medvirke til (være ansvarlig for) rengøring og vedligeholdelse af kirke og sognelokaler
·    Klargøring af lokaler og kirkerum i forbindelse med kirkelige aktiviteter
·    Indkøb til arrangementer i kirken (f.eks. lys, blomster m.m.)

 Vores forventninger til dig:

 ·        Er uddannet kirketjener eller er villig til at tage uddannelsen
·        Kan arbejde selvstændigt og struktureret med en proaktiv tilgang til opgaverne
·        At du har gode samarbejdsevner, trives i en travl og omskiftelig hverdag og kan bevare overblikket
·        At du trives med fleksibel arbejdstid, der også indbefatter arbejde i weekender, på helligdage og om aftenen
·        At du har praktisk håndelag og sans for at pynte kirken til højtider
·        At du har godt praktisk kendskab til it på brugerniveau   

 Vi tilbyder: 

·        Et job med frihed under ansvar og med mulighed for at præge stillingen
·        En afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver
·        Fleksibel arbejdstid under hensyn til opgavernes udførelse
·        Gode kolleger og uhøjtidelig omgangstone
·        En indføring i kirken som arbejdsplads 

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen finder sted ved Svogerslev Sogns Menighedsråd, Nordgaardsvej 4, 4000 Roskilde. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisation (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkensintranet.dk

I stillingen indgår en prøvetid på tre måneder. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet en børneattest. Menighedsrådet ser gerne, at referencer kan indhentes. 

Årslønnen aftales indenfor intervallet 324.667,02 kr. – 408.841,08 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. 

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.230,62 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. 

OK tillæg på 1.400,52 kr. (nutidskroner) pr. år. 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås efter forhandling mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. 

Løn og rådighedstillæg kvoteres i forhold til ansættelsesbrøken (25/37). 

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Hvis den, der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal denne gennemføres inden for det første to år af ansættelsen. 

Ferie og fridage i henhold til overenskomsten. 

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand og personaleansvarlig Ole Nyholm 4031 0119. 

Ansøgning med relevante bilag sendes til Svogerslev Kirke, 7166fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest søndag den 13. september 2026.

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind