ufaglært
ufaglært

Køkkenmedhjælpere til Region Sjællands produktionskøkken i Holbæk

  • Sorø
  • Fuldtid
  • Fastansættelse

  • Region Sjælland
Del opslag:

Vi søger medarbejdere til køkkenets opvask samt forskellige pakkefunktioner. Produktionskøkkenet i Holbæk laver mad til ca. 1000 patienter på Holbæk Sygehus, SUH Roskilde og Køge samt til Psykiatrien. Derudover leverer vi mad til personalekantinerne.

Har du lyst til at blive en del af vores team, der leverer høj kvalitet, og vil du være med til at skabe et positivt samarbejde på arbejdspladsen? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Du kan læse mere om os her:

Produktion, Lager og Transport – Region Sjælland – Vi er til for dig og Region Sjællands Produktionsenhed: Oversigt | LinkedIn.

Hvem er du?

  • Kendskab til storkøkkenproduktion, opvask eller pakning af lagervarer er en fordel
  • Du er serviceminded
  • Du trives både med selvstændigt arbejde og med at arbejde i teams
  • Du har evner og lyst til at arbejde med IT som en del af dit daglige arbejde
  • Du er teamplayer og tager initiativ til at bidrage med forslag til optimering af køkkenets drift
  • Du skal være klar på fysisk hårdt arbejde

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • Med 40 gode kollegaer med godt humør i en travl hverdag, hvor vi hjælper hinanden på tværs af køkkenets teams for sammen at lykkes
  • Med et job i et stort køkken, hvor du fortrinsvis skal arbejde med pakning af mad samt med opvask
  • Hvor vi dyrker elastiktræning 3 gange om ugen, som bidrager til at styrke lattermusklerne

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.00-16.00 med vagt hver 4. weekend og deraf fridage på hverdage.

Løn efter kvalifikationer ifølge gældende overenskomst mellem Region Sjælland og den faglige organisation (FOA – 3401, Husassistenter).

Vil du gerne vide mere?

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede nu. Ansættelse er pr. 1. december 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt RS Køkken i Holbæk på tlf. 5948 4800 og spørg efter produktionsleder Louise Bager eller køkkenchef Hanne Jensen.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Lignende jobs...

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind