ufaglært
ufaglært

KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED SYNS- OG HØRETAB – LOLLAND KOMMUNE

  • Valby
  • Deltid
  • Fastansættelse

  • CFD København rådgivning og vejledning
Del opslag:

Er du på udkig efter et lille, men spændende job, og trives du med at gøre en stor forskel for et andet menneske, så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.

På vegne af Lolland Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en kvinde i midten af 70’erne, som har både et synstab og et høretab. Kommunikationen med hende foregår ved tydelig og direkte tale.

Kvinden bor i egen bolig i Nakskov, og arbejdet vil foregå både i og udenfor hjemmet. Stillingen er på tre timer ugentligt på en fast dag, som aftales med kvinden.

Derudover er der 100 årlige puljetimer, som kan benyttes efter behov.

Opgaver

Din overordnede opgave som kontaktperson er at fungere som øjne og ører for kvinden i situationer, hvor hendes syn og hørelse ikke længere slår til. Arbejdet foregår både i og udenfor kvindens hjem og indebærer blandt andet at ledsage, beskrive omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrive), og støtte i forbindelse med kommunikation efter behov.

Det kan for eksempel være i forbindelse med:

  • indkøb

  • oplæsning og sortering af post

  • småture ud af huset

  • ledsagelse til f.eks. lægebesøg

  • banko

  • teater og koncerter.

Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det. Inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.

Du vil efterfølgende få løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter, hvor du også vil kunne møde andre kontaktpersoner. Dette er også lønnet.

For at passe godt til stillingen skal du

  • være mødestabil og positiv

  • være tålmodig og have en god situationsfornemmelse

  • være villig til at lære nyt i et tæt samspil med et andet menneske

  • tale klart og tydeligt dansk.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Der er tale om timelønnet deltidsarbejde, og lønnen er 176 kr. i timen. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Lolland Kommune, der er ansættende myndighed.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Jeanette Johansen på jej@cfd.dk eller på telefon 2223 1266.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til jej@cfd.dk.

Samtaler holdes løbende, og hvis du ikke har hørt fra os senest den 25. juli, er stillingen besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind