Madservice Roskilde Kommune søger aftenopvasker til køkkenet på Trekroner
Vi søger en medarbejder 4 timer om ugen der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, da du vil…

Vi søger en kantinemedarbejder til kantinen på Campus Holbæk, der brænder for arbejdet i en kantine. Vi søger dig, der har lyst til at være en del af et udviklende, solidarisk og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor medarbejdergruppen lægger vægt på trivsel og samhørighed.
På Professionshøjskolen Absalon har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og sætte vores studerende i centrum. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid mad. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen. Dette gør vi for at sikre, at de måltider, som vi serverer for de studerende, falder i deres smag og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.
Din profil
Du skal som stedfortræder i kantinen være fagligt stærk og bidrage med ny inspiration i en travl hverdag, blandt andet i forhold til produktudvikling, smag og sanser. Derudover skal du have lyst til at være i et miljø med mange studerende, og du skal kunne træde ind og fungere i en koordinerende rolle, når kantinelederen ikke er til stede. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende profil:
Bæredygtigt fokus.
Du har erfaring med at være i en kantine, hvor der er fokus på økologi, bæredygtighed og reduktion af madspild. Dit engagement for bæredygtighed i køkkenet kommer blandt andet til udtryk ved, at du har lyst og evne til at dele dine gode ideer og samtidig suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden.
Overblik og omstillingsparat.
I en hverdag med mange opgaver, der skal planlægges og følges op på, kan du træffe kvalificerede beslutninger, omsætte dem til handling og samtidig bevare overblikket. Du går struktureret til dine opgaver og løser dem med præcision og omhyggelighed. Du er ansvarsbevidst, serviceminded og engageret, både i forhold til opgaver og samarbejde. Blæser forandringens vinde, går du gerne forrest med en positiv tilgang.
Gode samarbejdsevner.
Du evner at arbejde sammen med mange forskellige mennesker på tværs af faggrupper. Du har også evnen og lysten til en hverdag, der rummer det brede arbejdsmarked, hvilket f.eks. omfatter kolleger, der er ansat i virksomhedspraktik.
Erfaring med LEAN.
Du har erfaring med LEAN som arbejdsredskab, og du har med egne øjne set eksempler på, hvordan det ved hjælp af LEAN er muligt at frigive tid og ressourcer til andre vigtige gøremål i en travl hverdag.
Derudover forventer vi, at du:
Dine arbejdsopgaver
Som kantinemedarbejder kommer du til at arbejde med følgende opgaver:
Udvikling i dagligdagen.
I en travl hverdag får du en vigtig rolle, når vi skal udvikle arbejdsgange eller finde på nye spændende måder at anvende appelsinskræller eller broccolistokke på i forsøget på at opnå et endnu mere bæredygtigt fokus.
Deltage i kantinens drift.
Du skal være med til at producere kolde og varme retter såvel som brød, kager og meget andet, som vi sælger i kantinen. Du skal også være med til at planlægge menuen og bestille varer hjem, samt være med til at modtage varerne, når disse leveres. Derudover skal du i løbet af en dag ekspedere i kantinens salgsområde og foretage egenkontrol.
Sørge for kursister og gæster.
På vores campus har vi en del kurser og konferencer for interne såvel som eksterne virksomheder og organisationer. Du har i forbindelse med kurser og konferencer en vigtig rolle i forhold til, at kursister og gæster får den rette forplejning på det rigtige tidspunkt, så de føler, at servicen er i top.
Stedfortræder for leder.
Du skal drive køkkenet i samarbejde med dine kolleger og bevare overblikket, når der er mange bolde i luften. Som stedfortræder forventes det, at du kan bestille varer, sikre en velfungerende kantinedrift og træffe beslutninger på lederens vegne, når det er nødvendigt.
Dine kolleger
Kantinen på Campus Holbæk er et team bestående af en ansvarlig kok/kantinemedarbejder og en kantinemedarbejder. Du refererer til vores kantineleder på Campus Kalundborg, hvor der også kan forekomme vagter. Hos os går vi op i kvalitet, at der er en uformel omgangstone, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Alle campusser i Absalon har tilknyttet en eller flere kantiner, hvor studerende og ansatte hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Dine kolleger har et stort fokus på, at deres arbejde ikke kun er madproduktion og salg – kantinen er det uformelle samlingspunkt på campus og altid et rart sted at være. Vi arbejder i teams, og selvom vi er spredt på forskellige campusser, samarbejder vi på tværs og går op i at skabe holdånd og fællesskab, uanset om du arbejder i Holbæk, Slagelse, Vordingborg eller på en af de øvrige campusser.
Sådan ansøger du
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.
I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.
Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner – og det ansvar de tager i vores samfund.
Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
Vi søger en medarbejder 4 timer om ugen der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, da du vil…
Vil du være en del af Restaurant Kalvø – Frederikssunds perle med en fantastisk udsigt over Roskilde Fjord?…
Vil du være en del af et køkken i en spændende virksomhed, hvor alle står klar til at…
Børnehuset stjernen søger en køkkenhjælper/pædagogmedhjælper til en stilling på 25 timer om ugen, med tiltrædelse snarest muligt, til…
Vil du være en del af et køkken i en spændende virksomhed, hvor alle står klar til at…
Vil du være en del af et køkken i en spændende virksomhed, hvor alle står klar til at…

Har du ikke en profil? Opret dig gratis
Har I ikke en virksomhedsprofil? Opret en gratis profil