ufaglært
ufaglært

Lagermedarbejder eller lagerelev til Selfmade i Herning

  • Fuldtid
  • Fastansættelse

  • Selfmade Birk
Del opslag:

Kan du lide en aktiv arbejdsdag, gode kollegaer og at
kunne se resultatet af dit arbejde?

Vi søger både en lagermedarbejder og en lagerelev til vores
Warehouse-team i Herning. Så uanset om du har erfaring fra lager og logistik
eller gerne vil lære faget fra bunden, vil vi gerne høre fra dig.

Skriv i din ansøgning, om du søger som lagermedarbejder,
lagerelev eller er åben for begge muligheder.

Din hverdag hos os

Sammen med resten af teamet sørger du for, at vores varer
bliver modtaget, håndteret og sendt videre til butikker og kunder i hele
Europa.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • modtagelse,
    registrering og udpakning af varer
  • omspoling
    af metervarer fra store til mindre ruller
  • pluk
    og pak af ordrer
  • at
    sikre orden og struktur på lageret

Søger du som elev, bliver du selvfølgelig oplært og får
mulighed for at udvikle dig inden for lager og logistik.

Hvem er du?

Vi leder først og fremmest efter en god kollega, som:

  • trives
    med fysisk og praktisk arbejde
  • arbejder
    struktureret og tager ansvar
  • er
    stabil og møder ind med en positiv indstilling
  • kan
    arbejde selvstændigt og samtidig er en holdspiller

Erfaring fra lager er en fordel, og truckcertifikat er et
plus – men ingen af delene er et krav.

Hvorfor Selfmade?

På vores lager i Herning bliver du en del af et stærkt
fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vores kultur bygger på
tre værdier: Teamplayer, Co-creator og Sunshine – vi samarbejder, tager ansvar
og bidrager positivt til hverdagen.

Du får desuden:

  • ordnede
    forhold, pension og sundhedsforsikring
  • moderne
    lager- og kantinefaciliteter
  • mulighed
    for fysioterapi
  • sociale
    arrangementer og personalefordele

Skal du med på holdet?

Stillingen som lagermedarbejder er på 37 timer om ugen med
arbejdstid mellem kl. 06.00 og 16.00.

Vi ønsker vores nye kollegaer ombord hurtigst muligt og
holder samtaler løbende.

Husk at skrive, om du søger som lagermedarbejder, lagerelev
eller begge dele.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Warehouse & Logistics
Manager Mik Severinsen på mss@selfmade.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lignende jobs...

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind