Pædagogmedhjælper søges til Ulbjerg Børnehus og Ulbjerg Friskole
Vi søger en engageret og nærværende pædagogmedhjælper, som har lyst til at blive en del af både vores…
Opret en gratis profil, udfyld dit CV, og vi registrerer din interesse for jobbet.
Der flytter nye børn ind på Søhuset, og derfor udvider vi vores personalegruppe.
Har du lyst til at arbejde tæt sammen med børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser? Og trives du i en hverdag, hvor relationer, omsorg, aktiviteter og udvikling hænger tæt sammen?
Så er du måske vores nye kollega på Søhuset.
På Søhuset bor børn og unge fra 0–18 år med betydelige og varige fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. De har brug for omfattende støtte til pleje, omsorg, trivsel og udvikling – hele døgnet.
Som omsorgs- og pædagogmedhjælper bliver du en del af den daglige normering og arbejder tæt sammen med pædagoger og andre faggrupper om at skabe en tryg, genkendelig og meningsfuld hverdag for det enkelte barn.
Hos os kan udvikling vise sig i de helt små ting. Det kan være et barn, der bliver tydeligere i at vise, hvad det vil, en bevægelse eller en lyd, vi lærer at forstå, eller et barn, der gradvist kan deltage mere i en aktivitet. Det kræver nærvær, tålmodighed og lyst til at lære det enkelte barn rigtig godt at kende.
Hverdagen på Søhuset Hos os hænger pleje, omsorg og udvikling tæt sammen.
En stor del af børnene kommunikerer uden talesprog. Derfor skal vi være nysgerrige på deres signaler og på, hvad deres adfærd fortæller os. Nogle børn har omfattende fysiske funktionsnedsættelser, epilepsi og behov for hjælp til næsten alle hverdagens aktiviteter. Andre kan reagere udadrettet eller selvskadende, når omgivelserne eller kravene bliver for svære.
I hverdagen kommer du blandt andet til at arbejde med:
På Søhuset er vi typisk 6 medarbejdere sammen omkring 8 børn og unge. Du har ofte særligt fokus på 1–2 børn ad gangen. Det giver mulighed for at være tæt på det enkelte barn, opbygge stærke relationer og tilpasse støtten til barnets behov og dagsform.
Tempoet varierer. Nogle gange skal der handles hurtigt, mens der andre gange skal være ro og tid til at vente på et lille initiativ, en bevægelse eller et signal fra barnet.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab Vi arbejder ud fra en fælles faglig retning med neuropædagogik og Low Arousal som centrale tilgange. Vi er optagede af at forstå, hvad der ligger bag barnets reaktioner, og hvordan vi selv kan tilpasse vores tilgang og rammerne omkring barnet.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi deler observationer, erfaringer og idéer og sammen undersøger, hvad der virker for det enkelte barn. Vi arbejder med teammøder, supervision, dokumentation og løbende faglig sparring.
Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse eller erfaring fra specialområdet. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ansvar for din del af opgaven og har lyst til at lære og udvikle dig sammen med dine kolleger.
Vi tilbyder Du bliver en del af et trygt og hjælpsomt fællesskab, hvor vi støtter hinanden i opgaverne og deler ansvar i hverdagen. Som ny kollega bliver du taget godt imod og får tid, støtte og sparring til at lande godt i jobbet.
Vi tilbyder blandt andet:
“Det er vigtigt, at nye bliver taget godt imod og får tiden til at komme ind i huset, og at der bliver fulgt op på, hvordan det går med dem – at de bliver taget under vingerne. Det forventes ikke, at du kan alt efter en uge.”
– Pædagog, Søhuset
Vi søger en omsorgs- og pædagogmedhjælper, der…
Du behøver ikke have erfaring fra specialområdet. Det vigtigste er, at du har lyst til målgruppen, er nysgerrig og har mod på at lære. Vi sørger for introduktion, oplæring og faglig støtte undervejs.
Om Søhuset Søhuset er et af Region Nordjyllands specialbørnehjem. Her bor børn og unge med forskellige og komplekse fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.
På Søhuset bor der pt. 6 fastboende børn, og 5 børn kommer i aflastning. Børnene har forskellige behov for støtte i hverdagen – nogle har brug for støtte til det meste, andre til det hele.
Vi arbejder tæt sammen i et tværfagligt team med ét fælles mål: at give børnene og de unge en tryg, forudsigelig og udviklende hverdag.
Børnene og de unge kan blandt andet have autismespektrumforstyrrelser, ADHD, cerebral parese, epilepsi og tilknytningsforstyrrelser. Flere har intet eller begrænset verbalt sprog, og derfor arbejder vi også med alternativ og supplerende kommunikation.
Alle har brug for en individuelt tilrettelagt, genkendelig og struktureret hverdag. Vores faglige arbejde tager blandt andet udgangspunkt i den professionelle relation, neuropædagogik og Low Arousal.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Vestergaard Larsen på tlf. 2244 6028 (hverdage kl. 8.00–15.00).
Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside specialbornehjem.rn.dk og Gør karriere (rn.dk)
Kom med indenfor i hverdagen på Specialbørnehjemmene på Facebook: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland og på Instagram: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland (@specialboernehjemmene)
Det praktiske Der er tale om en midlertidig stilling på mellem 30–37 timer gennemsnitligt om ugen afhængig af, hvad du ønsker af timetal med start 1. december 2026 eller snarest derefter. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider – dag og aften – samt weekendvagt hver anden weekend. Natarbejde kan forekomme ved fx ferieafvikling eller sygdom.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med 3F, Socialpædagogerne og FOA.
Vi søger en engageret og nærværende pædagogmedhjælper, som har lyst til at blive en del af både vores…
Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset Fuglsang med fokus på børns trivsel og læring i et stort og engageret team…
Vil du være med til vidreudviklingen af en mindre daginstitution? Har du lyst til at være en del…
Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset Klepholm med fokus på børns trivsel og læring i et stort og engageret team…
Pædagogmedhjælper til Landsbyordningen Er du en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper, der trives i et alsidigt arbejde med både…
Du er ikke uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, men elsker børn og har erfaring fra et arbejde i…

Har du ikke en profil? Opret dig gratis
Har I ikke en virksomhedsprofil? Opret en gratis profil