ufaglært
ufaglært

Pædagogmedhjælper søges til Bostedet Sommerfuglen

  • Årslev
  • Deltid
  • Fastansættelse

  • Sommerfuglen
Del opslag:

 

Har du lyst til et job, hvor relationen til det enkelte menneske er helt central, og hvor der samtidig er plads til faglighed, nærvær og humor?

Vi søger en engageret pædagogmedhjælper til primær aften og weekend vagter til begge vores afdelinger i Årslev ca. 5-15 timer pr uge – det kan muligvis blive til flere timer.

Hvem er vi?

Sommerfuglen er et bosted for 18 voksne med nedsat psykisk funktionsevne. Vi har 2 afdelinger, som begge ligger i Årslev på Fyn.

Vi har eksisteret siden 2004 og er organiseret som en almennyttig fond, der tilbyder midlertidige botilbud (§ 107), længerevarende botilbud (§ 108) samt et internt aktivitets- og samværstilbud (§ 104).

For os handler Sommerfuglen først og fremmest om det gode liv for beboerne.

Vi ønsker at skabe et hjem, hvor den enkelte beboer bliver mødt med respekt, omsorg og forståelse og samtidigt en arbejdsplads, hvor medarbejderen har mulighed for at bruge både sin faglighed og sig selv som menneske.

For os er det en hjertesag at arbejde med mennesker, som har brug for støtte til at få hverdagen og livet til at hænge sammen. Derfor gør vi os umage, også når hverdagen er travl, eller tingene ikke går helt som planlagt.

Fagligt tager vores pædagogiske arbejde primært afsæt i Gentle Teaching og neuropædagogik, og vi arbejder samtidigt med Den Motiverende Samtale (MI).

Hverdagen på Sommerfuglen

På Sommerfuglen bor 18 voksne med forskellige psykiatriske udfordringer og nedsat psykisk funktionsevne. Alle har talesprog og fuld fysisk formåen. Det indgår ikke som sådan plejeopgaver i arbejdet.

En stor del af dit arbejde kommer til at handle om at være til stede og hjælpe den enkelte beboer med at navigere i hverdagens små og store udfordringer. Der er ikke to dage, som er helt ens. Nogle gange er der brug for en god snak eller hjælp til at skabe overblik. Andre gange handler det om at forebygge eller løse en konflikt, skabe ro eller støtte en beboer i at træffe egne valg.

Og så består livet jo også af alle de helt almindelige ting, som vi hjælper og støtter beboerne med, fx:

  • indkøb

  • madlavning

  • oprydning og tøjvask

  • struktur og overblik over dagen

Vi tror på, at god pædagogik også findes i de små øjeblikke: over aftensmaden, på vej til lægen, under en snak i køkkenet eller når noget, der plejer at være svært, pludselig lykkes.

Vores opgave er ikke at gøre alting for beboerne. Vi skal støtte dem i at bevare og udvikle deres egne færdigheder og få så meget selvstændighed, indflydelse og livskvalitet som muligt.

Hvem håber vi, du er?

Vi leder selvfølgelig efter en fagligt dygtig kollega. Men vi leder mindst lige så meget efter det rigtige menneske.

Vi leder efter dig, som

  • gerne er uddannet pædagog, Sosu eller har en lignende mellemlang humanistisk eller omsorgsfaglig uddannelse

  • gerne har erfaring med mennesker med nedsat psykisk funktionsevne og/eller psykiatriske problemstillinger

  • er nysgerrig på mennesker og prøver at forstå, hvad der ligger bag en adfærd

  • kan bevare roen og relationen, også når noget bliver svært

  • kan sætte grænser på en respektfuld, kærlig og tydelig måde

  • kan arbejde selvstændigt, men også ved, hvornår det er vigtigt at række ud til en kollega

  • bidrager til fællesskabet og den gode stemning på arbejdspladsen

  • har gyldigt kørekort til bil

  • er stabil og kan trives i et arbejde, hvor dagene og menneskene ikke altid er forudsigelige

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, reflektere over din egen praksis og være en del af vores fælles faglige udvikling.

Vi tager vores arbejde alvorligt, men vægter samtidigt højt, at der er plads til grin, varme og personlighed.

Hvad får du hos os?

Vi ønsker, at Sommerfuglen skal være et sted, hvor man kan udvikle sig og trives.

Du får blandt andet:

  • en fast og erfaren kollegagruppe

  • gruppesupervision 2 gange årligt

  • personalemøder ca. 1-2 gange om måneden

  • faglig sparring

  • mulighed for kompetenceudvikling

  • en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, refleksion og det hele menneske.

Stillingen er på et timetal mellem 15-15 timer om ugen.  Ansættelsesvilkår:

  • Løn efter kvalifikationer

  • Efter 3 mdr. ansættelse: 16,5 % pension – 11 % betalt af Sommerfuglen og 5,5 % i eget bidrag

  • sundhedsforsikring

Hvis det har din interesse, så send en ansøgning på timejob.sommerfuglen@proton.me

 

Ansøgningsfrist: 30. september

Jobsamtaler: løbende

Tiltrædelse: snarest muligt

Du kan læse mere om Sommerfuglen, vores værdier og vores pædagogiske tilgang på www.sommerfuglen.nu.

Lignende jobs...

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind