Har du lyst til at skabe gode, aktive og meningsfulde eftermiddage sammen med børn? Er du initiativrig, nærværende og god til at samarbejde? Så er det måske dig, vi søger til Trekronerskolens SFO.
Stillingen er på 25 timer om ugen.
Om jobbet Som pædagogmedhjælper bliver du en del af børnenes hverdag i SFO’en. Du skal være tæt på børnene og tage initiativ til aktiviteter, som du selv deltager aktivt i. Det kan fx være kreative værksteder, boldspil, bevægelse, lege, ture eller andre aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og behov.
Opgaverne er alsidige og kræver, at du både kan være aktiv og kreativ, skabe overblik og bidrage til trygge rammer. Du får daglig kontakt med børn, kolleger og forældre og bliver en del af et fællesskab, hvor samarbejde og engagement er vigtigt.
Vi søger dig, der • har lyst til at arbejde med børn og være en aktiv del af deres fritidsliv
• er nærværende og god til at skabe positive relationer
• kan få idéer, tage initiativ og selv sætte aktiviteter i gang
• har lyst til at deltage aktivt i aktiviteterne sammen med børnene
• kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger
• trives med en hverdag, hvor opgaverne både kan være kreative, fysiske og praktiske
• kan bevare overblikket – også når der er mange børn og aktiviteter i gang
• møder børn, forældre og kolleger åbent, respektfuldt og imødekommende
Erfaring med børn er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til arbejdet, tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet.
Vi tilbyder • en varieret arbejdsdag med mulighed for at bruge dine interesser og idéer
• et arbejde, hvor du kan gøre en konkret forskel for børn
• engagerede kolleger og et stærkt fagligt og socialt fællesskab
• mulighed for at få erfaring med pædagogisk arbejde
• en stilling på 25 timer om ugen og øget timetal i perioden med nye børn i maj og juni
SFO’en er DGI certificeret og arbejder med bevægelsesglæde og deltagelsesmuligheder for alle uanset fysisk formåen, men fordi det skal være sjovt at bevæge sig.
Trekronerskolen er 25 år gammel, har ca. 900 glade børn, en aktiv og deltagende forældregruppe og helt sikkert 100 engagerede medarbejdere.
Skolens praksis tager afsæt i den ressourceorienterede og anerkendende pædagogik og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Praktiske oplysninger Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdstiden ligger mandag til fredag mellem kl. 11-17 og enkelte aftenarrangementer i løbet af skoleåret.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Inden ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Alice Møller Jensen på telefon 30 84 12 42.
Send din ansøgning og eventuelt CV senest 18. oktober 2026. Vi forventer at holde samtaler d. 23. oktober.
Vi glæder os til at høre fra dig.