Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Barndommens Gade
Vil du være med til at gøre en forskel for de allermindste? Har du lyst til at arbejde…
Om jobbet
Du bliver en del af en Børnehave gruppe på en stue normeret til 22 børn og 3 kollegaer. Sammen skaber i trygge, overskuelige og udviklende læringsmiljøer, hvor alle børn kan deltage og trives. Alle aktiviteter laves på tværs og sammen med en kollega.
Du får en grundig og nærværende onboarding i huset, hvor du introduceres til både vores pædagogiske praksis, arbejdsgange og kultur. Onboardingen er tilrettelagt, så du får tid til at lande og blive tryg i rollen – støttet af stabile og engagerede kollegaer.
Hele huset arbejder ud fra NEST principper som understøtter børns sociale samspil, kontakt, kommunikation og selvregulering via struktur og organisering. Målet er at skabe rolige, stabile og fordybende fællesskaber, hvor alle børn kan høre til og udvikle sig. Vi arbejder altid i små grupper, med god tid til relationer, nærvær og faglighed.
Vi ser børn som kompetente individer, der kan indgå i fællesskaber, når de får de rette rammer. Derfor arbejder vi med åbne stuer, tydelige legemiljøer, piktogrammer og visuelle strukturer, der skaber overskuelighed og tryghed for alle.
Om dig
Du har lyst til at arbejde i et hus, hvor struktur, genkendelighed og tydelighed er en styrke – og hvor vi sammen skaber inkluderende fællesskaber. Du trives i et fagligt miljø, hvor samarbejde fylder, og hvor vi hjælper hinanden med at skabe ro, nærvær og gode læringsmiljøer.
Du kan se dig selv i et hus, hvor vi arbejder fælles om opgaven, og hvor specialpædagogiske principper er en naturlig del af hverdagen – også for dig som medhjælper. Du værdsætter work‑life balance, og du ønsker en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed og et bæredygtigt arbejdsliv.
Om Børnehuset Bistrup Have
Bistrup Have er et dejligt børnehus med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, hvoraf én bliver til en NEST‑gruppe i 2027. Vi ligger i et naturskønt område, som vi bruger aktivt til både ro, fordybelse og udforskning.
Vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag, hvor børnesyn, leg, læring, fællesskaber samt trygge læringsmiljøer er omdrejningspunktet. Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan – og at det er vores opgave at skabe rammer, der gør det muligt.
Vi har åbne stuer og legemiljøer, der giver børnene mulighed for at følge interesser og relationer på tværs af huset. Tryg tilknytning er en vigtig del af vores praksis, og vi arbejder bevidst med overgange, skift og barnets tempo.
Udelivet fylder meget hos os, og legepladsen er inddelt i forskellige læringsmiljøer, så alle børn kan finde et sted, der matcher deres interesser og behov.
I børnehuset Bistrup have har du som medhjælper gode vilkår for at lykkes med kerneopgaven. Vi prioriterer tid til pædagogiske aktiviteter og fordybelse sammen med børnene. Vi arbejder altid i små grupper, der tilgodeser både børn og voksne, og grupperne er på tværs af stuerne, så vi kender hinandens børn godt.
Huset arbejder med piktogrammer og har en synlig struktur via tavler. Vi er en del af Område Høsterkøb, som har et skønt naturhus i skoven med tilhørende naturvejleder, som vi ofte besøger.
Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler løbende.
Vil du være med til at gøre en forskel for de allermindste? Har du lyst til at arbejde…
Om jobbet Vi er på udkig efter dig, som vil være med til at skabe gode og udviklende…
Vi søger to pædagogmedhjælpere til vores børnehave – den ene med tiltrædelse 1. oktober 2026 og den anden…
Vi søger en pædagogmedhjælper med pædagogisk faglighed og lyst til at arbejde både i skole og KKFO med…
Har du lyst til at gøre en forskel i børns hverdag? Så er det måske dig, vi leder…
Vi søger dig, der brænder for sport og bevægelse? Ansættelsen er på 25 timer om ugen i SFO…

Har du ikke en profil? Opret dig gratis
Har I ikke en virksomhedsprofil? Opret en gratis profil