ufaglært
ufaglært

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Høllevang

  • Tønder
  • Fuldtid
  • Fastansættelse

  • Tønder Kommune
Del opslag:

Er du vild med små børns store udvikling? Drømmer du om en hverdag fyldt med grin, nærvær, nysgerrighed og små øjeblikke, der gør en stor forskel? Ser du arbejdet med de yngste børn som noget helt særligt? Så er det måske dig, vi søger til Børnecenter Høllevang.

Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores småbørnsgruppe pr. 1. oktober 2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvoraf de 7 timer er i en anden institution i området. Du har også mulighed for 30 timer pr. uge, udelukkende er i Børnecenter Høllevang. 

Bliv en del af vores småbørnsunivers

Du bliver en del af et stærkt fællesskab omkring 17 skønne børn i alderen 0 – 3 år. Hos os er tryghed, genkendelighed og nærvær fundamentet for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Vi værdsætter de daglige rutiner og arbejder målrettet med at skabe en forudsigelig hverdag, hvor hvert enkelt barn føler sig set, mødt og forstået. Samtidig bruger vi både vores dejlige udeområde og lokalområdet aktivt, fordi verden omkring os er fuld af spændende oplevelser og læringsmuligheder for små, nysgerrige børn.

Hvem er vi?

Børnecenter Høllevang ligger i Toftlunds største boligområde med adgang til en fantastisk legeplads og et inspirerende nærmiljø med grønne områder, rideskole og mange andre muligheder.

I vores pædagogiske arbejde har vi særligt fokus på

  • de professionelles positionering og rolle
  • legen som det fundamentale grundlag for børns udvikling, både inde og ude
  • naturen som en aktiv del af den pædagogiske praksis gennem årets skiftende årstider
  • arbejde i mindre grupper, der skaber ro, nærvær og de bedste udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

Vi er desuden i gang med et spændende udviklingsforløb med fokus på professionelle roller og relationskompetencer. Alle medarbejdere bliver ICDP-certificeret, og vi forventer, at vores kommende kollega også ønsker at udvikle sig gennem denne tilgang.

I huset er vi

  • børnehavebørn fordelt på to stuer
  • 17 småbørn fordelt på to stuer
  • 10 fastansatte medarbejdere
  • pædagogstuderende i perioder.

Vi tilbyder et arbejdsfællesskab med høj faglighed, humor, engagement og hjælpsomme kolleger, der løfter opgaven sammen.

Vi søger en kollega, der

  • bidrager aktivt til den pædagogiske praksis
  • bruger legen som et vigtigt pædagogisk redskab og selv deltager aktivt i den
  • kan skabe nærvær, struktur og tryghed for børnene
  • trives med at arbejde i mindre læringsgrupper
  • kan omsætte idéer og pædagogiske visioner til handling i samarbejde med kolleger
  • formår at balancere mellem planlagte aktiviteter og spontane øjeblikke
  • er fleksibel, samarbejdsvillig og positiv
  • møder alle børn med respekt, varme og nysgerrighed
  • er tydelig, stabil og nærværende over for både børn, forældre og kolleger.

En del af et større fællesskab

Børnecenter Høllevang er en del af Område Løgumkloster og Toftlund, som omfatter otte filialer i Løgumkloster, Ballum, Bedsted, Bredebro, Visby, Øster Højst og Toftlund samt dagplejerne i områderne.

Praktiske oplysninger

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt herefter

Timetal: 37 timer pr. uge. Færre timer kan aftales.

Ansættelsessamtaler: Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Morten Biel på telefon 24 64 77 06.

Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen i vores dejlige børnehus, hvor nærvær, leg og fællesskab er omdrejningspunktet for børnenes hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind