Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Barndommens Gade
Vil du være med til at gøre en forskel for de allermindste? Har du lyst til at arbejde…
Vi søger en ambitiøs pædagogmedhjælper, der ligesom resten af personalegruppen vil være med til at videreudvikle KKFOen ved Kalvebod Fælled Skole. Stillingen er en fastansættelse og er på 30 timer om ugen
Fritidsinstitutionen ved Kalvebod Fælled Skole
Vi er en integreret del af Kalvebod Fælled Skole, både hvad angår pædagogik, visioner og værdier. Vi har fokus på fællesskab, relationer og social dannelse – det er vigtige pejlemærker i alt, hvad vi laver sammen – børn og voksne.
Kalvebod Fælled Skole og Fritidsinstitution har fælles værdier, de værdier bliver brugt som fundament for udvikling og planlægning af vores aktiviteter.
Værdierne er: Samhørighed, Stræben, Visdom, Mod og Leg.
Vi har i foråret 2025 haft kursus i brug af tryghedscirklen som pædagogisk redskab i arbejdet med tilknytning og relationsdannelse med børnene i KKFOen.
Det legende væsen
De voksne bestræber sig på altid at være en del af legen med børnene, så vi kan støtte op om barnets udvikling gennem legen og få skabt et legende fællesskab.
Legens inderste væsen er evnen til at begejstre og lade os rive med. Legen rummer elementer af spænding, kontrast, opslugthed, ligevægt, variation og skønhed.
Legen både binder og løser op. Den kan holde os tryllebundet, men også gøre os fri til at sanse og leve på en anden måde.
Teambaseret organisation
På Kalvebod Fælled Skole arbejder lærere og pædagoger tæt sammen i det daglige og har stort medansvar for planlægning af barnets hele og sammenhængende dag.
I skolen arbejder vi i det tværfaglige samarbejde med fælles inkluderende metoder inspireret fra NEST, bl.a. Co-teaching, brug af piktogrammer, stemmeskala og meget mere, hvilket du bliver uddannet/instrueret i.
Fagteams
Vi er organiseret i fagteams i fritidsinstitutionen. På nuværende tidspunkt er vi delt i fire teams: Natur og leg, Musik og drama, Kreativitet og æstetik og Pædagogisk idræt og bevægelse.
Vi har mange fælles lokaler og værksteder fx stort musikrum med studie, grovværksted, Idrætshaller og meget mere.
Du vil blive en del af et fagteam, hvor du sammen med dine kollegaer vil have ansvaret for, at den fritidspædagogiske tanke bliver udfoldet i dagligdagen. Du vil i teamet få mulighed for at udvikle dig, når de pædagogiske tanker implementeres i dagligdagen i form af årshjul, SMTTE og aktiviteter for børnene fra 0.- 3.klasse.
Fokus på det legende menneske og at kunne se mange mulige løsninger i forhold til de udfordringer, vi møder, er en vigtig del af vores hverdag – hos os er der højt til loftet og plads til eksperimenter.
Udvikling og den daglige indsats
Vi har fokus på at udfordre, støtte og hjælpe alle vores børn i trygge, aktive og rolige omgivelser. Og vi arbejder på at skabe gode og sammenhængende dage, hvor der er rum til fordybelse i leg og aktiviteter, der inspirerer og understøtter børnenes sociale udvikling. Tryghed og trivsel er afgørende elementer i barnets hverdag hos os.
Familiesamarbejde
På skolen og fritidsinstitutionen tilstræber vi et tæt familiesamarbejde og vi prioriterer telefonopkald fremfor at skrive mails frem og tilbage. Skal alvorligere ting drøftes, foregår dette altid ved et møde på skolen, hvor klassepædagog og klasselærer deltager.
Vi kan tilbyde
Vi forventer, at du
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Vi vil gerne ansætte dig fra den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Peter Kronholm på 51 7901 90.
Søg via linket senest lørdag den 12. september 2026
Vi indlkalder til samtaler mandag den 14. september 2026, og vi har samtaler mandag den 21. september 2026 fra kl. 13.30.
Vil du være med til at gøre en forskel for de allermindste? Har du lyst til at arbejde…
Om jobbet Vi er på udkig efter dig, som vil være med til at skabe gode og udviklende…
Vi søger en pædagogmedhjælper med pædagogisk faglighed og lyst til at arbejde både i skole og KKFO med…
Har du lyst til at gøre en forskel i børns hverdag? Så er det måske dig, vi leder…
Vi søger dig, der brænder for sport og bevægelse? Ansættelsen er på 25 timer om ugen i SFO…
Om jobbet Dine opgaver bliver bl.a.: At indgå i det daglige arbejde med børnene i tæt samarbejde med…

Har du ikke en profil? Opret dig gratis
Har I ikke en virksomhedsprofil? Opret en gratis profil