ufaglært
ufaglært

To kantinemedarbejdere på deltid – vil du være med til at skabe liv på vores skole?

  • Randers SØ
  • Fuldtid
  • Fastansættelse

  • Randers Social- og Sundhedsskole
Del opslag:

Har du lyst til et deltidsjob, hvor du både får ansvar, kontakt med mange mennesker og bliver en synlig og betydningsfuld del af hverdagen på vores skole?

På Randers Social- og Sundhedsskole søger vi to engagerede og servicemindede medarbejdere til vores kantine. Vi forestiller os en primær kantinemedarbejder på gennemsnitligt ca. 20 timer om ugen og en kantinemedarbejder på gennemsnitligt ca. 10 timer om ugen.

Stillingerne kan være oplagte for dig, der fx er senior og gerne vil bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, men alle er naturligvis velkomne til at søge.

Mere end et kantinejob

Kantinen er et naturligt mødested på skolen, og vi ønsker, at den skal bidrage til et godt og levende studiemiljø. Derfor søger vi ikke bare nogen, der kan sælge mad og kaffe.

Vi søger dig, der har lyst til at være en del af skolens liv, som møder vores elever og medarbejdere med interesse og godt humør, og som har blik for, hvordan kantinen kan være med til at skabe en rar og imødekommende stemning i huset.

Du får samtidig en høj grad af selvstændighed og ansvar for, at den daglige drift fungerer.

Dine opgaver

Opgaverne vil bl.a. være at:

  • gøre kantinen klar om morgenen og anrette morgenbrød
  • tilberede bake-off og klargøre varer til dagens salg
  • sælge morgenmad, frokost, drikkevarer mv.
  • sikre god service og en imødekommende atmosfære
  • sørge for oprydning, lettere rengøring og god hygiejne
  • klargøring af bestillinger til intern forplejning (møder, afslutninger m.v.)  
  • holde øje med varebeholdningen og bestille varer hjem
  • løse mindre administrative opgaver i forbindelse med den daglige kantinedrift.

Den primære kantinemedarbejder vil have et lidt større ansvar for den løbende koordinering og drift af kantinen.

Arbejdstid og fleksibilitet

Den almindelige arbejdstid ligger primært på hverdage i tidsrummet kl. 7.30–13.00.

De to medarbejdere fordeler som udgangspunkt dagene mellem sig og arbejder derfor normalt ikke samtidig. I skal til gengæld kunne dække ind for hinanden ved ferie, sygdom og andet fravær.

Det betyder også, at timetallet på henholdsvis ca. 20 og 10 timer skal ses som et gennemsnit. I nogle uger kan der være behov for flere timer og i andre færre.

Skolen har desuden enkelte arrangementer – typisk 4–6 gange om året – hvor vi kan have brug for hjælp i kantinen uden for den almindelige arbejdstid, ofte om eftermiddagen. Derfor er det vigtigt, at du har mulighed for en vis fleksibilitet.

Hvem er du?

Det vigtigste for os er ikke, om du tidligere har arbejdet i en kantine. Vi lægger større vægt på, at du:

  • er stabil og ansvarsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for, at tingene bliver gjort
  • er serviceminded og holder af den daglige kontakt med mange forskellige mennesker
  • har lyst til at lære vores elever og medarbejdere at kende og blive en del af skolens hverdag
  • har blik for orden, kvalitet og god hygiejne
  • kan håndtere mindre administrative opgaver, herunder varebestilling
  • er fleksibel og indstillet på, at arbejdstiden kan variere lidt fra uge til uge
  • har lyst til sammen med din kollega at tage ejerskab for kantinen og bidrage til, at den bliver et rart sted at mødes.

Erfaring fra kantine, café, butik eller lignende er naturligvis en fordel, men ikke et krav.

Du skal have hygiejnebevis. Har du ikke allerede et, sørger vi for, at du får det i forbindelse med ansættelsen.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og meningsfuldt deltidsjob med stor kontaktflade og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen i kantinen.

Du bliver en del af en skole med mange elever, kursister og medarbejdere i huset – og vi håber, at du har lyst til ikke bare at arbejde på skolen, men også til at blive en del af skolen.

Tiltrædelse: snarest muligt, men senest 1. november 
Ansøgningsfrist: onsdag d. 21. oktober 2026 kl. 12.00

Vi holder ansættelsessamtaler:  mandag d. 26. oktober 2026 (formiddag)

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og 3F (køkkenmedhjælper) eller Kost- og Ernæringsforbundet (køkkenassistent).

Skriv gerne i din ansøgning, om du primært er interesseret i stillingen på ca. 20 timer eller stillingen på ca. 10 timer om ugen.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef John Strøm på telefon

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lignende jobs...

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind