ufaglært
ufaglært

Truckfører | IBF Sunds

  • Sunds
  • Fuldtid
  • Fastansættelse

  • Ikast Betonvarefabrik A/S
Del opslag:

Er du den, der sørger for, at lastbilerne bliver pakket korrekt og ruller ud til tiden – hver gang?
Hos IBF i Sunds får du en central rolle på lokationen. Her er tempoet højt, sikkerheden i top, og vi hjælper hinanden med at nå i mål.

Om jobbet
Du bliver en del af et stærkt team med bl.a. to andre truckfører, hvor struktur, sikkerhed og service går hånd i hånd. Din hverdag vil efter grundig sidemandsoplæring bl.a. bestå af:

  • Truckkørsel med ansvar for korrekt produktplacering
  • Pakning af ordrer og klar mærkning
  • Læsning af lastbiler med fokus på kvalitet og leveringssikkerhed
  • Orden på pladsen – du sikrer, at vi altid kan finde og få tingene afsted
  • Kundekontakt og service som en naturlig del af arbejdsdagen
  • Mødetid: mandag til torsdag 6.00-16.00 og fredag 6.00- 15.00 (med mulighed for nogle gange at holde fredag fri). Da vi er i en sæsonbetonet branche, kan overarbejde forekomme – og du trives med fleksibilitet, når det kræves.

Om dig

Vi forestiller os, at du er grundig, stabil og systematisk – med et praktisk mindset og gerne erfaring fra lager- eller produktionsmiljø. Du:

  • Har truckcertifikat og kørekort B – og har god erfaring med at køre truck
  • Arbejder ansvarligt og selvstændigt
  • Er løsningsorienteret, har sans for detaljer og et godt overblik
  • Leverer på aftaler og holder tempoet, uden at gå på kompromis med sikkerhed
  • Taler og læser dansk
  • Er fleksibel i dine arbejdstider i spidsbelastninger

Hvorfor vælge IBF Sunds?

  • En stor og central afdeling med mange haller og masser af aktivitet
  • Et kollegialt miljø med uformel tone og højt humør
  • Mulighed for at lære nyt og udvikle dig i rollen

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via vores ansøgningsformular her på siden allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette til holdet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Formand Ivan Harry Rye Rasmussen på tlf. +45 40 22 86 41.

Om IBF
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021. Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind