ufaglært
ufaglært

UCH søger en chauffør 30 timer i ugen

  • Holstebro
  • Deltid
  • Fastansættelse

  • Uddannelsescenter Holstebro
Del opslag:

Vil du være med på køkken- og kantineholdet på UCH? Vi mangler en chauffør til at køre maden fra hovedkøkkenet og ud til vores kantiner.

Om UCH

UCH er en arbejdsplads med fokus på høj faglighed, trivsel og samarbejde. Vi har en uformel omgangstone, en flad struktur og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, engagement og lysten til løbende udvikling – både for elever og medarbejdere.

Om jobbet

Du skal hovedsageligt stå for den interne transport mellem vores hovedkøkken og vores kantiner. Derudover vil der også være transport til eksterne kunder samt forefaldende arbejde.

I hovedkøkkenet producerer vi stort set alt den mad, der bruges på UCH. Det betyder at

vi bespiser kostelever og kursister, og leverer mad ud til alle vores kantiner på forskellige adresser.

Desuden er der en del gæsteforplejning i forbindelse med møder, kurser, afslutninger m.m.

Det er vigtigt, at du har en høj hygiejnestandard, både med håndtering af maden, din personlige hygiejne og rengøring af bilen. Der bliver udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko.

Vi lægger stor vægt på et godt og ærligt samarbejde, hvor du aktivt tager medansvar og er omstillingsparat.

Vi prioriterer, at du kan sige ja til disse punkter:

  • Har kørekort B
  • Er frisk om morgenen og kan møde til tiden, kl.06.30
  • Kan arbejde 30 timer fra mandag til torsdag kl.6.30-13.15 og fredag kl.6.30-9.30
  • Er serviceminded, fleksibel og kan lide unge mennesker
  • Er humørfyldt og ikke bleg for en kvik bemærkning
  • Har fysik til at kunne løfte tunge bradepander, da maden skal læsses i bilen og køres til vores kantiner
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre samt er kreativ
  • Er aktiv og kan lide, når tingene går stærkt
  • Gerne vil have fri hver weekend / helligdage

Ansættelsesvilkår

Ansættelse er pr. 1. november 2026, eller hurtigst muligt.

Ansættelse sker efter overenskomst med 3F.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler sidst i september.

Ansøgning

Du sender din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen”.

Her kan du vedhæfte ansøgning, CV og relevante bilag.

Vi skal have din ansøgning senest: mandag den 14. september 2026 kl.8.00.

Mere information

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte

køkkenchef Marianne Bligaard på telefon 9912 2291.

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.

Jobsøgende log ind

Virksomhed log ind