ufaglært
ufaglært

Få en central lederrolle som souschef med ansvar for drift, kvalitet og udvikling

  • København
  • Fuldtid
  • Fastansættelse

  • Amélie by LOCA
Del opslag:

Hvis interesseret i jobbet, skal du benytte “Søg job” knappen.

Om stillingen

Bliv en del af et moderne dansk brasserie, hvor klassisk håndværk, værtskab og bæredygtig gastronomi mødes.

Vi søger en souschef, der vil være med til at sætte retningen for køkkenet på Amélie – et moderne dansk brasserie i Operaen med en af Københavns smukkeste beliggenheder og udsigt over havnen, Amalienborg og byens skyline.

Under ledelse af køkkenchef Chris arbejder vi med stor respekt for håndværket, råvaren og sæsonen. Køkkenet er præget af præcision, generøsitet og dybe smage med ambitionen om at skabe gastronomi, der både føles elegant, umiddelbar og nærværende.

Hos Amélie er visionen at skabe et moderne dansk brasserie i særklasse, hvor klassisk fransk teknik møder danske råvarer og Operaens særlige atmosfære. Fundamentet er det klassiske brasserie – præcist håndværk, dybe smage og kompromisløs respekt for sæsonen.

Samtidig er hverdagen præget af en alsidig drift med både à la carte, operaens service og større selskaber, hvilket gør rollen fagligt udfordrende og varieret.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet kok og har erfaring som souschef eller fra en tilsvarende lederrolle.

  • Har erfaring med varebestilling, egenkontrol og den daglige drift af et professionelt køkken.

  • Har en stærk logistisk forståelse og evner at skabe struktur og overblik i en kompleks køkkendrift.

  • Har solid erfaring med både à la carte, operaens service og større selskabsforretninger. Erfaring med selskaber er en væsentlig del af stillingen.

  • Arbejder struktureret, bevarer overblikket og træffer gode beslutninger – også når tempoet er højt.

  • Er en tydelig og nærværende leder, som motiverer, udvikler og skaber et stærkt fællesskab.

  • Er løsningsorienteret, konstruktiv og trives i et køkken med mange samtidige serviceflows.

  • Har ambitioner om at flytte gastronomien i en mere bæredygtig retning og motiveres af at arbejde med høje økologiprocenter, lokale råvarer og sæsonens bedste ingredienser.

  • Tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, ordentlighed og gensidig respekt.

Vi tilbyder

  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

  • En central lederrolle med stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af køkkenet.

  • Et kreativt og ambitiøst arbejdsmiljø med dygtige, engagerede og inspirerende kollegaer.

  • Medbestemmelse, faglig og personlig udvikling samt mulighed for efteruddannelse.

  • En organisation i rivende udvikling, hvor bæredygtighed ikke er en ambition – men en måde, vi arbejder på – og hvor du får mulighed for at være med til at sætte retningen.

  • En unik arbejdsplads i hjertet af Operaen, hvor gastronomi, kultur og værtskab mødes hver eneste dag.

Sammen er vi LOCA!

Hos LOCA tør vi godt sige, at vi arbejder med noget af det vigtigste i verden – måltidet.

Vi tror på, at de valg, vi træffer i dag, er med til at skabe en bedre verden i morgen. Derfor arbejder vi hver dag for at forene gastronomi, værtskab og bæredygtighed uden at gå på kompromis med smag, kvalitet eller oplevelsen.

Som en del af Amélie bliver du samtidig en del af LOCA Gruppen, som også driver PAULA, Restaurant RADIO, DOLORES, Kilden i Haven samt en række kantiner. Sammen inspirerer vi mennesker til at nyde sig vej mod en bedre verden – én tallerken ad gangen.

Praktisk information

  • Løn: Efter kvalifikationer.

  • Start: Efter aftale eller hurtigst muligt.

  • Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler.

Ansøgning

Hospitunity varetager denne rekruttering, og du bedes sende din ansøgning til hello@hospitunity.dk og anfør i emnefeltet: Souschef Amelie

Lignende jobs...

Modtag indenfor få minutter en komplet jobansøgning
til dette job!

Opret dig som jobsøgende, og få adgang til alle funktioner
- helt gratis!

Navn
E-mail
Adgangskode
Ved oprettelse accepterer du samtidig vores persondatapolitik og betingelser.